Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenkrantz var en afgjort Modstander af den skolastiske Theologi, der,
som han paastod, havde fortrængt den gamle enfoldige Kristendom.
Men i sin Iver for at fremme det religiøse Liv gik han til Yderlighed
og fremhævede for ensidig de gode Gjerningers Betydning.
Dette fremgik især af hans Indledning til Markgrev Albrecht V’s
«Fürstenspiegel», et tysk Opbyggelsesskrift fra Reformationstiden,
som Rosenkrantz udgav 1636, og imod hvilket Superintendent
St. Klotz i Flensborg rettede et skarpt Angreb, hvori han anklagede
Udgiveren for Vranglære. B. var paa Rejse, da Kongen æskede det
theologiske Fakultets Erklæring, men blev opfordret til at
udtale sig skriftlig om Spørgsmaalet. Skjønt han maatte indrømme
Klotz den formelle Ret, gjendrev han dog Rosenkrantz i en meget
mild og skaansom Form. Men denne følte sig dybt krænket.
I forskjellige Smaaskrifter, som ikke bleve trykte, søgte han at
forsvare sit Standpunkt, og B. gjorde sit til at klare Spørgsmaalet,
i det han 1641 udgav sin Fortolkning af Jacobs Brev – den eneste
af sine Fortolkninger, som han selv har udgivet. I Fortalen til
dette Skrift fremhæver han med særligt Hensyn til Rosenkrantz,
at ogsaa de orthodoxe agte en død Tro for intet og lige saa vel
som deres Modstandere drive paa en praktisk Kristendom. Men
det gamle fortrolige Forhold mellem to af Datidens ædleste
Personligheder var brudt, og de kom ikke senere til Forstaaelse.
I de Aar, hvori Striden med Rosenkrantz stod paa, havde
B. dog selv givet et smukt Vidnesbyrd om, hvor magtpaaliggende
det var ham at vække det religiøse Liv i den danske Menighed
og løfte den til større sædelig Alvor. 1635 havde han udgivet
Vinterparten af sin «Sabbati sanctificatio eller Gudelig Betænkning
over alle Evangelier og Epistler paa Søndage og alle hellige Dage».
Sommerparten udkom 1638. De senere Udgaver fik Titelen:
«Huspostil eller korte Forklaringer osv.» og vare i 2 Aarhundreder den
danske Almues kjæreste Andagtsbog. Samtidig med, at han
fuldendte dette sit andet store Hovedværk, traadte han igjennem en
ny Embedsvirksomhed i et inderligere Forhold til det egentlige
Menighedsliv. I 28 Aar havde han virket som Professor ved
Kjøbenhavns Universitet, og 3 Gange (1623, 1629 og 1635) havde
han været dets Rektor. Da døde Biskop Resen 14. Sept. 1638,
og faa Dage efter bragte Kansleren Chr. Friis B. Underretning
om, at Kongen ved umiddelbart Valg havde udnævnt ham til
Sjællands Biskop. Men B. vilde ikke modtage Valget, naar det
ikke i Overensstemmelse med Kirkeordinansen var foretaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
