- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
85

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Rasmus Enevoldsen, 1619-62, Professor - Brochmand, Rasmus Hansen, 1626-64, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

43 Aar gammel. I Litteraturen har B. ingen Betydning; et lidet
Skrift om Sølvalderens Forfattere (1646) og et Par Disputatser vare
Frugterne af hans historiske Studier. Aaret før sin Død fik han
Sæde i den store Lovkommission, men hans Svaghed maa have
gjort hans Arbejde i denne højst ubetydeligt. Han havde 30. Maj
1646 ægtet Bodil Ravn, Datter af Borgmester i Kjøge Mads R.;
med hende fik han mange Penge, men hendes Forældres gruelige
Mord paa hendes Halvsøster kastede en stærk Skygge over hendes
Slægt. Efter B.s Død indlod hun sig, endnu s. A., i Ægteskab
med Oberstlieutenant Poul Ulrik Pestel, der kjøbte Erholm i Fyn;
her levede de en Snes Aar, til sidst i den ynkeligste Fattigdom.

Wad, Rektorerne p. Herlufsholm S. 129 ff.
Personalhist. Tidsskr. III, 97 ff.

G. L. Wad.


Brochmand, Rasmus Hansen, 1626-64, Professor,
var en Søn af ovennævnte Professor Hans Rasmussen B. Efter Faderens
tidlige Død var han i nogle Aar i Huset hos sin Farbroder, Biskop
Jesper B., og besøgte imidlertid Kjøbenhavns Skole, fra hvilken
han, kun 14 Aar gammel, 1640 afgik til Universitetet. 4 Aar efter
optraadte han med en naturfilosofisk Disputats («De causis rerum
naturalium intrinsecis», 1644). Efter siden i 2 Aar (1645-47) at
have været Hører ved Roskilde Domskole begav han sig paa
Rejser. I et Par Aar studerede han i Leiden, hvor han 1. Dec.
1648 holdt en Mindetale over Christian IV, siden i Oxford og
Cambridge. De store Bibliotheker her ydede ham en udmærket
Lejlighed til omfattende Studier, som han med Iver benyttede.
Men de borgerlige Uroligheder i England nødte ham dog til 1652
atter at vende tilbage til Holland, hvorfra han Aaret efter kom
hjem. Inden sin Afrejse fra Leiden udgav han her sit største
litterære Arbejde, «Ethices historicæ specimen» (1653), en Samling
historiske Exempler paa Dyder og Lyder. Efter Hjemkomsten
blev han Professor i Historien ved Sorø Akademi, hvor han 21.
Marts 1654 disputerede «De historiæ legitimæ notis» og Aaret efter
tog Magistergraden. Af hans Skrifter synes at fremgaa, at det
nærmest kun har været den græske og romerske Oldtidshistorie,
han har syslet med. Efter at have gjennemgaaet en saare vanskelig
Tid under Krigen, da han i flere Aar ingen Løn fik, blev han
20. Nov. 1660 kaldet til Professor i Theologien ved Kjøbenhavns
Universitet. Han døde imidlertid allerede 8. Avg. 1664, 2
Maaneder efter at han havde tiltraadt den akademiske Rektorværdighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free