- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brock, Eske, 1560-1625, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1622), 1605 sendtes til Kurfyrsten af Sachsen, 1606 fulgte
Christian IV til England, under Kalmarkrigen fungerede som
Krigskommissær, 1612-13 var med at føre de Underhandlinger i Knærød,
der endte Krigen, 1616 repræsenterede Kongen ved den
gottorpske Hertug Johan Adolfs Begravelse, 1618 deltog i Forhandlinger
i Hertugdømmerne, 1621 var tilstede ved Fyrstemødet i
Segeberg og 1623 fulgte Kongen til Brunsvig. Efter at han endnu
1624 havde taget Del i et Grænsemøde i Skaane, døde han 15.
Dec. 1625 paa Dronningborg.

At E. B. kunde samle saa mange Godser paa sin Haand,
hang sammen med, at han hørte til en faatallig Slægt, der var
ved at uddø; da han jordedes, lagdes hans adelige Vaaben med
ham i Graven som Tegn paa, at med ham var Slægtens sidste
Mand stedet til Hvile. Hans Hustru havde født ham 8 Børn,
men kun et af disse var en Søn, nemlig Lave, der døde 1619 i
Paris, o. 22 Aar gammel. 3 Døtre overlevede E. B.: Jytte, gift
med Rigsmarsken Jørgen Skeel, Birgitte, gift med Tyge Brahe til
Mattrup (s. II, 622), og Lisbet, gift med Frands Lykke til Overgaard.

Hvad der i nyere Tid har henledet Opmærksomheden paa
E. B., er den Omstændighed, at man i Løbet af det sidste
Aarhundrede efterhaanden har fundet og udgivet en Del af hans
Dagbøger, i alt 9, hvoraf den første er fra 1604, den sidste fra
1622, og der er Sandsynlighed for, at endnu flere ville komme
for Dagens Lys. Medens mange af Optegnelserne i dem ikke
have stor Betydning i og for sig, kaste de tilsammen et rigt Lys
over en Adelsmands Liv paa de Tider og ere saaledes i
kulturhistorisk Henseende af meget betydelig Interesse. De vise os
E. B. som den husholderske Herremand, der fører nøje Bog over
sine Stude- og Kornhandler saa vel som over sine mange store og
smaa Udgifter, sine Jagter og Rejser, sine Aareladninger og
Familiebegivenhederne. Ogsaa om det selskabelige Liv, naar
Standsfællerne besøgte hverandre, eller Kongen havde Adelen til Gjæst,
faa vi gode Oplysninger af dem; med deres forskjellige Antal
Kors for at betegne Rusens Styrke ligne Dagbøgerne, som man
har sagt, ved Saadanne Lejligheder Kirkegaarde.

Jens Gjødesens Ligpræd. ov. E. B.
Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnetsbeskriv., 1-2. H., 1842-43 (med Dagbøgerne 1608, 12 og 13).
Danske Saml. 2. R. II (Dagb. 1604 og 8), III (1619) og VI (1622).
Danske Mag. 4. R. V (Dagb. 1611 og 17).
Brasen, Vemmetoftes Hist. I, 98 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 106 f.

C. F. Bricka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free