- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
94

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brock, Ludvig Frederik, 1774-1853, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anfaldt ham 1822, og der blev da 1824, efter at han havde taget
sin Afsked, givet ham Ansættelse som Toldinspektør i Randers –
en Post, han røgtede med Stræng Pligtopfyldelse, men tillige i
velvillig og human Aand, saaledes at han i en ualmindelig Grad
erhvervede sig Byens og Omegnens Højagtelse og Kjærlighed,
indtil 1829, da en fuldstændig Blindhed nødte ham til ogsaa at
nedlægge dette Embede, og han udtraadte af Statstjenesten som
Oberst og med Pension som saadan.

Mærkelig nok var den stokblinde, 55aarige Mands Livsgjerning
ikke hermed afsluttet. Ved sin Energi, Kundskabsfylde og glødende
Kjærlighed til sit Fosterland aabnede B. sig nye Baner – 1834
som Stænderdeputeret for Randers, 1838 som Byens første Raadmand
og derefter i en Række af Aar gjenvalgt til disse Tillidshverv –
for en omfattende Virksomhed, der alene var nok til at sikre ham
Eftermælet som en af Landets fremragende og fortjente Borgere.
Nogen nærmere Redegjørelse for denne hans Virken skal ikke her
gives, men det skal kun i Almindelighed bemærkes, at medens
hans Indflydelse i Kommunalraadet var betydelig, havde han i
Stænderforsamlingen med sit ideelle, fremadskuende Livssyn ofte
Vanskelighed ved at trænge igjennem lige over for de jyske
Meddeputeredes seje Vedhængen ved det gamle og Regeringens
gjennemgaaende slappe Ledelse. Saaledes faldt hans 1836 stillede, vigtige
Forslag om Indførelse af almindelig Værnepligt igjennem ved
hemmelig Afstemning. End mere opsigtvækkende over hele Landet
var hans Holdning under Adressediskussionen 1844, da han paa
det bestemteste udtalte sig for, at Prinsen af Augustenborg
øjeblikkelig burde fjærnes fra sin Post som Statholder i
Hertugdømmerne. B., der til Støtte for sin Paastand om, at Monarkiet
svævede i Fare, hvis Statholderskabet ikke overgaves i andre
Hænder, advarende havde henvist til Christian Augusts Forhold
i Norge 1809, blev heftig imødegaaet af Prinsens Broder, Hertugen,
og som bekjendt blev Prinsen ikke fjærnet; men ligesom det snart
skulde vise sig, at den blinde Mand atter ved denne Lejlighed
havde været den mest seende, saaledes har hverken den augustenborgske
Hertugs Apologi for sin Onkel eller senere Forskninger
endnu kunnet omstøde B.s vistnok Sømmet paa Hovedet rammende
Udsagn om denne Fyrste, paa hvem Nordens Skæbne et Øjeblik
hvilede: «Han var en Hædersmand, men en Krone vinkede, han
svigtede sin Pligt og forsømte at skaffe Danmark Oprejsning for
lidte Tab».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free