- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
96

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brock, Niels, -1300-, Ridder - Brock, Niels, -1534, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte - Brock, Niels, 1731-1802, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han beskyldtes nu ogsaa for i sin Tid at have været medskyldig
i Kongens Faders Drab. Han blev dømt fra Liv og Gods og
flygtede til Sverige, hvorfra han knyttede Forbindelser med Kongens
oprørske Broder, Hertug Christoffer. Da denne var bleven Konge,
forekommer N. B. paa ny i Raadet og levede endnu 1330.

Suhm, Hist. af Danmark XI og XII.

J. Kinch.


Brock, Niels, –1534, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte,
var Søn af ovfr. nævnte Lave B. (d. 1503) i hans andet Ægteskab
med Kirstine Høg, der derpaa ægtede Rigsraad Peder Lykke til
Nørlund. Umyndig ved Faderens Død omtales N. B. først 1523
under Oprøret i Jylland, da han holdt sig rolig paa Estrup, uagtet
han var Stifsøn af en af Oprørets Hovedmænd og maaske allerede
bestemt til Svigersøn af en anden af Hovedmændene, Hr. Predbjørn
Podebusk, hvis Datter Jytte han ægtede o. 1529. Han var saaledes
en af de sidste jyske Adelsmænd, der opsagde Christian II sin
Troskab, 2 Dage efter Frederik I’s Hylding, da han truedes paa
Liv og Gods. Først efter sit Ægteskab forlenedes han 1530 med
Ulvborg og Hind Herreder. Nogen anden Forlening fik han
aldrig, men blev omtrent samtidig optagen i Rigsraadet. Under
Herredagen 1533 efter Kongens Død sluttede han sig til det
katholske Flertal; ved Grevefejdens Udbrud deltog han i Møderne
i Ry Kirke, hvor den jyske Adel erklærede sig for Christian III,
men faldt 16. Okt. 1534 ved Svendstrup mod Skipper Clement.
Hans Enke ægtede senere den bekjendte Knud Henriksen
Gyldenstjerne. Han var Fader til Ovenstaaende Lave B. (d. 1565).

Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 33. 47 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 106.

A. Heise.


Brock, Niels, 1731-1802, Handelsmand,
Søn af Kjøbmand Rasmus B. og Marie Kirstine f. Knudsen, blev født i Randers
19. Marts 1731. Efter et 2aarigt Ophold i et Handelsinstitut i
Lybek kom han paa Onkelen Søren B.s Kontor i Kjøbenhavn,
men tog snart hjem igjen til Faderen, som døde 1754. Han
afviklede derpaa dennes betydelige Forretning og drog paa ny, i
1756, til Hovedstaden, hvor han efterhaanden skabte sig en stor
Forretning og ved klog Benyttelse af de vexlende Konjunkturer
erhvervede en meget betydelig Formue. Han var gift med Lene
f. Bredahl, Datter af Borgmester B. i Randers, men efterlod sig ikke
Børn. – I Følge Testament blev 3/s af hans Formue, der i alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free