- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
103

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockdorff, Ludvig Ulrich Hans Baron, 1806-75, Diplomat - Brockdorff, Schack Baron, 1652-1730, Officer og Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Post under de følgende Aars indviklede diplomatiske Forhandlinger.
Han var imidlertid ikke blot i Følge sit Standpunkt ude af Stand
til at føre et Forsvar for sin Regerings Politik over for de stigende
slesvig-holstenske Krav med fornøden Styrke, men hans diplomatiske
Evner sloge heller ingenlunde til over for den vanskelige
Opgave, der var stillet ham. Endelig fjærnede Regeringen ham i
Avg. 1860 fra Posten i Berlin og udnævnte ham til Gesandt ved
Hofferne i Madrid og Lissabon. I Maj 1863 trak B. sig tilbage
til Privatlivet. Han var 1845 bleven udnævnt til Kammerherre og
1858 dekoreret med Danebrogsordenens Kommandørkors; han var
Provst for Johannesklosteret i Slesvig. Han havde 16. Juni 1854
ægtet Cæcilie C. L. C. Cabrun. 8. Okt. 1875 døde han paa sin
Ejendom Annettenhöhe ved Byen Slesvig.

A. Thorsøe.
Baron, 1652-1730, Officer og Godsejer">

Brockdorff, Schack Baron, 1652-1730, Officer og Godsejer,
en Broder til ovfr. nævnte Ditlev B. (d. 1737), tog rimeligvis ogsaa
Del i den skaanske Krig, da han 1681 blev udnævnt til
Oberstlieutenant og Kompagnichef ved 2. jyske nationale Rytterregiment.
1688 fik han sin Broders Kompagni i 3. sjællandske Rytterregiment,
og 1691 blev han Oberst og Chef for 1. fynske nationale Rytterregiment.
B. var imidlertid blevet gift med Sophie Charlotte Vittinghof (d. 1732),
der var en Datter af Overhofmester Baron Frederik V. og Eleonora
Marie Sehested. Da hendes Fader døde 1691 uden at efterlade
Sønner, tilfaldt alle hans Godser hende, og B. kom derved i
Besiddelse af Schelenborg, Knabstrup og mange andre Rigdomme.
Han blev 12. Sept. s. A. Baron og er saaledes Stifter af den
friherrelige Linje til Schelenborg. <OBS: De fjernede linier gælder Ditlev B.>
B. deltog i Felttoget i Skaane 1710, i hvilket han førte
Hærens anden Træfning. 1713 tog han sin Afsked som Generallieutenant.
Han blev Ridder af Danebrog 1712 og stod til det
sidste i høj Yndest ved Hoffet. Han døde 7. Okt. 1730 paa
Schelenborg og blev begravet i Dalby Kirke paa Fyn.

P. F. Rist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free