- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
106

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockenhuus, Eiler (Jacobsen), 1548-o. 1602 - Brockenhuus, Frands, 1518-69, til Egeskov og Bramstrup, berømt dansk Hærfører

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Henriksdatter Friis (f. 12. Avg. 1549), men efter at han 5. Sept. 1582 havde
mistet denne sin Hustru, efterladende ham en Datter, giftede han
sig atter (9. Avg. 1584), nemlig med Anne Jensdatter Bille (f. 26.
Maj 1564). Dette Ægteskab hjemsøgtes af den tunge Tilskikkelse,
at alle de 15 Børn, som Fru Anne bragte til Verden, enten vare
dødfødte eller døde ganske spæde. Det kunde da ikke være
anderledes, end at den ulykkelige Fru Anne omsider fuldt og fast
troede paa de Rygter, der gik om, at hun lige siden sit Bryllup
havde været forgjort. De i den Anledning anstillede Forhør førte
til, at et Par Kvinder bleve brændte. Som den egentlige Anstifterinde
udpegedes E. B.s Frænke, Jomfru Christence Axelsdatter
Krukow. Der rejstes dog ikke nogen egentlig Anklage mod denne,
men mange Aar senere kom de brændte Kvinders Vidnesbyrd
imod hende til at spille en stor Rolle, da Jomfru Christence i
Aalborg paa ny gjorde sig mistænkt for Trolddomskunster, og da
maatte hun som bekjendt bøde med sin Hals. – Efter sine
Forældre havde E. B. arvet baade sin Fædrenegaard Damsbo og sin
Moders Gaard Nakkebølle. Desuden arvede han 1582 Hellerup
efter sin Moster, Fru Karen Bølle, til hvis Amindelse han skjænkede
den smukke Prædikestol til St. Knuds Kirke i Odense; men denne
Gaard solgte han kort før sin Død. Naar denne indtraf, vides
ikke (sandsynligvis i Slutningen af Aaret 1602). Fru Anne
overlevede ham i mange Aar og døde først 22. Nov. 1640.

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VI, 291 ff.
Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 520 ff.

Thiset.


Brockenhuus, Frands, 1518-69, til Egeskov og Bramstrup,
berømt dansk Hærfører, var Søn af ndfr. nævnte Mikkel B. og
Karen Lykke. Om hans Barndom og første Ungdomsaar vides
intet, men at saa vel han som hans Brødre have faaet en fortrinlig
Opdragelse, derom vidne saa vel deres usædvanlige Dygtighed og
mange Interesser som deres tidlige Anvendelse i Statens Tjeneste.
Som kun 22 og 23aarige bleve saa vel F. som Broderen Peder B.
anvendte som kongelige Sendebud til Frankrig, og F. var allerede
da ansat som Sekretær i det danske Kancelli. Efter sin Hjemkomst
fra Frankrig 1542 indtraadte han i Lensmændenes Række, i det
han fik Hindsgavl Slot og Len som Pantelen. 1545 overdrog han
dette Pant til sin Svoger Hans Lindenov og blev s. A. sin Faders
Eftermand som Lensmand paa Nyborg Slot. Fra nu af begyndte
han en storartet Virksomhed som kongelig Embedsmand. Nyborg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free