- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
116

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockenhuus, Oluf, 1611-72, til Hjulebjærg - Brockenhuus, Otte, 1529-94, Rentemester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slotsherre paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Stilling han beklædte til
1651. I denne Tid benyttedes han i forskjellige Hverv, saaledes
førte han 1646 Sagen mod den bornholmske Lensmand Holger
Rosenkrantz og havde 1651 at gjøre med Forhørene over Dina
Winhovers. 1651 blev han Lensmand paa Holbæk og ombyttede
dette Len 1653 med Tune og Vemb Skibreder, Aabygge og Hvalør
i Norge, hvilke Amter han beholdt efter 1660. Han havde
desuden et Kanonikat i Oslo Domkirke og Kantordømmet i Roskilde
Kapitel. Under Kjøbenhavns Belejring opholdt han sig i Staden
og fik gjentagne Gange det Hverv at mønstre Borgerskabet; af de
svenske beskyldtes han for at staa i Forbindelse med Corfits
Ulfeldt i Malmø om Planer til at redde Byen. Sikkert er det, at
han var en nær Ven af det Ulfeldtske Hus og vedblev at bevare
dette Venskab under den Modgang, som overgik det. Dog ramte
den kongelige Unaade ham derfor ikke strax. Han benyttedes
ogsaa efter 1660 i forskjellige Forretninger og blev 1662
Landsdommer i Sjælland, muligvis paa Henrik Bielkes Forestillinger;
men han fik næppe det store Len, Ringsted Kloster, som tidligere
havde været knyttet til Landsdommerembedet; 1664 fik han
derimod Bolig paa Kongsgaarden i Ringsted og 1665 Løfte om en
fast Løn af 600 Rdl. Lønnen blev ham imidlertid ikke
regelmæssig udbetalt, og dette i Forening med andre Omstændigheder
bevirkede den sørgeligste Tilbagegang i hans økonomiske Forhold.
To Kreditorer fik 1669 kongeligt Arrestbrev paa ham, og en tredje
1672 Indvisning i hans resterende Løn. Den forhen saa ansete
Mand døde ogsaa ganske ubemærket 1672. – Gift 1. med Karen
Jacobsdatter Ulfeldt (d. 1658) og 2. (1663) med Vivike Henriksdatter
Bille (d. 1699).

Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 448 ff. V, 216.

J. A. Fridericia.


Brockenhuus, Otte, 1529-94, Rentemester,
var en Søn af Johan B. til Vollerslev og Geske Tidemand og blev født 16. Febr.
1529 paa Vollerslev, Slægtens Stamsæde, af hvilket han efter sine
Forældres Død blev Ejer. I sin Ungdom rejste han udenlands og
studerede i Wittenberg, hvor han 1551 blev immatrikuleret. Efter
sin Hjemkomst tog han Tjeneste i Kancelliet, vistnok fra 1555, i
hvilket Aar han fik Forlening paa et Kannikedømme i Aarhus;
1562 fik han Ærkedegnedømmet sammesteds. Til Rentemester blev
han beskikket 1569 og fik Aaret efter Romsdalens Len i Norge
samt et Kannikedømme i Roskilde. Begge disse Forleninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free