Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brorson, Broder, 1692-1778, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1712, tog Attestats 1714 og studerede derpaa et Aar i Kiel. Her fra
tog han hjem til Randrup og blev Huslærer hos Biskop Thura i
Ribe. Af denne blev han kaldet til Rektor i Lemvig 1719. Her
virkede han i 3 Aar, til han af Trøjborgs Ejer blev kaldet til
Præst i Mjolden i Ribe Amt, altsaa i umiddelbar Nærhed af sit
Hjem og sine Slægtninger, og derefter sammen med sin Broder
Hans Adolf, der ved Stiffaderens Død var bleven dennes Eftermand
i Randrup, ved Paasketid 1722 ordineret af Biskop Thura.
Begge Brødrene bleve ligeledes paa samme Dag indsatte i deres
Embeder af deres Farbroder, der var Herredets Provst. B. var
ligesom sine Brødre en nidkjær Præst, der ganske levede i sin
Embedsgjerning, og besad derhos megen Veltalenhed. Da
Christian VI 1736 foretog en Rejse til Hertugdømmerne, havde Bluhme
henledet Kongens Opmærksomhed paa B. Han maatte da prædike
for Kongen paa Koldinghus, vandt Bifald og var nu udset til at
beklæde højere Embede. Strax efter Kongens Hjemkomst fra
Rejsen udnævntes B. til Stiftsprovst i Ribe; og da Biskop Mumme
døde i Aalborg 1737, blev han dennes Eftermand. Da han i
Anledning af Bispevielsen opholdt sig i Kjøbenhavn, prædikede han
atter for Kongen, der i høj Grad blev bevæget ved hans
Forkyndelse og næsten syntes, det var Skade, den Mand skulde være
Biskop; «thi saa har ingen Nytte af den Gave» (Mnemosyne IV,
401). Men Chr. Worm, som skulde have bispeviet ham, døde
netop i de Dage, og B. rejste hjem til Ribe og modtog
Bispevielsen i Ribe af M. Anchersen. I samfulde 41 Aar sad han nu
som Biskop i Aalborg og var i sin kraftfulde Alder højt anset for
sin Dygtighed; hans Betænkning tillagdes særlig Vægt ved vanskelige
Sagers Afgjørelse. Ved Jubelfesten 1749 tilbød det theologiske
Fakultet ham Doktorværdigheden, men han frabad sig Æren; først
ved næste Jubelfest, 1760, disputerede han og modtog Graden. Ved
Christian VII’s Salvingsfest 1766 fungerede den gamle Biskop og
prædikede. Aaret før hans Død blev Stiftsprovsten, Professor
Studsgaard, ham adjungeret, men B. forrettede dog som oftest selv
alle Embedsgjerninger lige til sin Død, 29. Avg. 1778. Hans Hustru,
Antonette Margrethe f. Riese, Datter af Provst Riese (XIV, 102) fra Agerskov,
overlevede ham i 2 Aar. De havde talrige Børn og Børnebørn. Foruden
sin Doktordisputats har han kun udgivet Prædikener. En
enkelt Salme af ham findes i Tillægget til Broderens «Troens rare
Klenodie» (udg. 1742).
Giessing, Jubel-Lærere I, 552 ff.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
