- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
128

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brorson, Hans Adolf, 1694-1764, Biskop, Salmedigter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

modnedes denne Retnings Salmedigter i Løgumkloster, – de 3
Sogne støde sammen paa den flade Hedestrækning, som betegner
Halvøens saakaldte Højderyg.

Efter godt 4 Aars Ophold i Løgumkloster udnævntes B. i
Avg. 1721 af Biskop Thura til Rektor i Holstebro; men i samme
Maaned aabnede der sig en ulige bedre Udsigt for ham, i det
hans Stiffader i Randrup døde, og Morbroderen skaffede ham
Løfte om at blive hans Efterfølger; Kaldsretten hørte nemlig til
Trøjborg Gods. Samme Efteraar fik han sin Examen i Kjøbenhavn
og tiltraadte derefter Embedet i det følgende Foraar. Kort efter
ægtede han sin Morbroders Datter, den 16aarige Cathrine Stenbæk
Clausen, hvis Lærer han havde været i Løgumkloster. Samtidig
var Broder B. bleven Præst i Mjolden, Nabosognet til Randrup.

Det var under disse Forhold og Omgivelser, at B.s rige
Salmedigtning blev til. I sit Barndomshjem, som sin Faders og
Farfaders Efterfølger i Præsteembedet, i et lykkeligt Familieliv og mildt
bevæget af de rige aandelige Brydninger i hans første Ungdom,
fandt han det Væld af inderlig og dyb religiøs Poesi og den
jævne, folkelige Tone, som i Forening have gjort hans Salmer til
de bedst kjendte og mest afholdte i den dansk-norske Kirke. B.
var en stor Elsker af Sang og Musik, han yndede især Folkevisens
Tonefald og andre iørefaldende Melodier; hele Timer kunde han
daglig sysselsætte sig med Øvelser af den Art, og hans Broder
delte denne Lyst. Det var da især Trangen til at faa andre Ord
til Melodierne end de tilfældige, verdslige, ofte stødende Vers, som
fremkaldte den unge Præstemands aandelige Digtninger, og denne
Oprindelse var det vistnok for en stor Del, som strax gjorde dem
saa yndede og især knyttede dem saa nær til Menigmand. De
Tanker og Stemninger, som han helst gav Udtryk, vare tilmed
saa almenmenneskelige og almenkristelige, at de kunde forstaas af
den enfoldigste og samtidig deles af den mest udviklede og
aandelig erfarne. Og endelig kom hertil den Rigdom, som lagde
sig for Dagen i Valget af Æmner og tilsvarende Rythmer; alle det
religiøse Livs Grundstemninger og alle Kristendommens
Grundtanker syntes at ligge hans Hjærte lige nær: Glæde over
Skabningen og Menneskelivet og Smerte over Døden og Forkrænkeligheden,
Angest og Fortrøstning, Tro og Anfægtelser, Kjærlighed
til Næsten og Forargelse over det onde, – alt kom til at gjenlyde
i hans Sang med det samme ejendommelige Præg af hans Personlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free