- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
135

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brostrøm, Carl Jacobsen, f. 1836, Handelsgartner - Wessel-Brown, Peter Caspar, 1754-1849, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette efterlod han til sin Broders (Hans B.s) Sønner og Døtre
samt til sine andre Slægtninger.»

Magn. Matthiæ, Catal. Episcop. Lund. S. 201 f.
Script. Rer. Dan. VI, 636 f. VIII, 335 ff. 359 f.
Matzen, Universitetets Retshist. I, 69 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskr. I, 273 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. I, 555.

H. F. Rørdam.


Brostrøm, Carl Jacobsen, f. 1836, Handelsgartner.
Hans Fader var Bødker og boede i Korsåröd ved Christiansstad i Sverige,
hvor han drev et mindre Avlsbrug. Sønnen, der er født 4. Febr. 1836,
viste allerede tidlig Lyst til Havebruget, og efter at han paa en
Herregaard i Skaane havde modtaget sin første Uddannelse som Gartner,
rejste han, 18 Aar gammel, til Danmark. Efter at han havde haft
Ansættelse paa forskjellige Steder, dels som Gartnermedhjælper, dels som Herregaardsgartner, etablerede han sig i 1864 som Handelsgartner
i Viborg. Han har her særlig lagt Vægt paa Planteskoledrift, og
Arealet, som er indtaget dertil, udgjør nu o. 30 Tdr. Land. Hans
Planteskole er for Tiden den største i sit Slags i Danmark. –
B. er lejlighedsvis optraadt som Forfatter og har skrevet mindre
Fagartikler, men hans største Fortjeneste er hans Medvirken ved
Dannelsen af «Dansk Gartnerforening» i 1884. Han valgtes strax
til Foreningens Formand, hvilket Tillidshverv han er vedbleven
at beklæde, ogsaa efter at Foreningen efter Sammenslutningen med «Almindelig
Gartnerforening» har antaget Navnet «Almindelig
dansk Gartnerforening». Naar denne trindt om blandt Landets
Gartnere har vundet en Tilslutning, som det aldrig har været Tilfældet
med nogen Gartnerforening tidligere her i Landet, skyldes dette
for en ikke uvæsentlig Del B.s forstandige og dygtige Ledelse. –
I 1887 blev han Medlem af det ved kongelig Anordning oprettede
Jærnbaneraad, og i 1888 valgtes han til Byraadsmedlem i Viborg.
1867 giftede han sig med Georgine Marie Rasmussen, Datter af
Sognepræst R. H. R. i Haasum.

L. Helweg.


Wessel-Brown, Peter Caspar, 1754-1849, Søofficer.
Født 23. Marts 1754 i Norge; hans Fader var en Søstersøn af
Tordenskjold; blev Sekondlieutenant 1776 og avancerede
efterhaanden til Kontreadmiral 1826. 6 Aar senere fik han ved sin
Afgang Viceadmirals Rang. I sine yngre Aar færdedes han meget
paa Søen. Som tredjekommanderende deltog han 1781 i Fregatten
«Bornholms» møjsommelige Togt under Kapitajn Matthias Bille.
1789 var han Chef for Stykprammen «Lindormen», 1796 for Briggen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free