- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
136

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Bruchofen, Henrik, -1576, Hofpræst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Glommen» ved Norge, 1798—99 for Fregatten «Freia» i
Vestindien og 1801 for Fregatten «Iris», der dog ikke kom til at
deltage i Slaget 2. April. Strax efter Fredslutningen udsendtes
han paa ny til Vestindien, hvor han forblev til Midten af 1802,
og hvor hans Officerer havde flere ærefulde Smaatræfninger med
engelske Kapere. I Krigen 1807—14 tog W.-B. ingen aktiv Del,
da han paa den Tid var for gammel til at føre de Smaafartøjer,
hvoraf Flaaden væsentligst bestod. Som Menneske var W.-B. af
en ualmindelig elskværdig og hæderlig Karakter. — 1788 gift med
Anna Sophie Henriksen, d. i Juli 1855, Datter af Brygger H.

Archiv f. Søvæsen XII.

C. With.

v. Bruchofen, Henrik, —1576, Hofpræst, var født i Staden
Hertogenbosch i Brabant, hvorfor han jævnlig kalder sig a Busco
Ducis eller Buscoducensis. I Aaret 1541 kom han til Universitetet
i Wittenberg, hvor han opholdt sig i mange Aar og sluttede sig
nøje til Reformatorerne. Han tog ogsaa Magistergraden der, og
efter Melanchtons og andres Anbefaling kaldte Christian III ham
29. Dec. 1552 til sin tyske Hofpræst og aflagde ham efterhaanden
med forskjellige Kapitelspræbender i Roskilde, Aarhus og Lund.
B. har paadraget sig senere Tiders Dadel ved sin Nidkjærhed for
at faa den polske Theolog Jan Laski og de engelske Flygtninger,
der fulgte ham, udviste af Landet paa Grund af deres kalvinske
Trosbekjendelse. I det hele viste han megen Iver for Bevarelse
af den rene lutherske Lære. Efter Christian III’s Død ophørte
hans Virksomhed som Hofpræst. Rentemester Joachim Beck skrev
17. Febr. 1559 til Statholderen i Kjøbenhavn, Hr. Mogens
Gyldenstjerne: «De tyske Prædikanter ere forløvede, og min Herre
(Frederik II) har taget en dansk Hofprædikant, som er en ret fin,
lærd Prædikant. Derfor have I ikke behov at lade Mester Henrik
staa længer der og svatse.» B. trak sig nu tilbage til Lund, hvor
han var aflagt med Dekanatet, et Kannikedømme og et Vikariat.
Sine andre Forleninger maatte han opgive. 1560 fulgte han Hertug
Magnus til Lifland, men kom dog snart tilbage. I nogen Unaade var
han ikke, da man ser, at Frederik II oftere spurgte ham til
Raads i theologiske Sager. Men da det 1574 kom Kongen for
Øre, at B. tænkte paa at skrive mod Dr. Niels Hemmingsen, blev
det ham betydet, at hvis han forstyrrede den Rolighed og kristelige
Samdrægtighed, som hidtil havde hersket her i Landet, vilde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free