Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Johan Nordahl, 1745-1816, Biskop, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Korskirken havde han leveret meget, hvoraf hans ovennævnte
Salmer, hans «Hellige Taler» (1797) og adskillige af hans «Mindre
Digte» (1791), navnlig Sangen «Bor jeg paa det høje Fjæld» – af
P. A. Heiberg oversat paa Latin – have haft blivende Værd. I
denne Tid falder ogsaa Stiftelsen af det dramatiske Selskab i
Bergen, der i B. havde en Støtte og til sidst et Æresmedlem. Hans
dramatiske Arbejder fra denne Tid – «Endres og Sigrids Bryllup»,
«Republikken paa Øen», «Officeren», «Væveriet», «Toldbetjenten» –
ere alle ubetydelige, medens han ofte var heldig med Prologer og
Epiloger. Af andre Arbejder i denne Tid maa nævnes det
vidtløftige Digt «Jonathan» i 10 Sange (1796), der næppe fandt mange
Læsere og fik en slem Medfart af Kritikken.
Som Biskop visiterede B. flittig, færdedes gjærne mellem
Bønderne, hvis «Patron» han altid vilde være. Han tog sig ivrig af
sine Præster og benyttede sin store Indflydelse til deres bedste.
Ikke mindre tog han sig af Menighederne, og megen Visdom og
Tolerance lagde han for Dagen over for den ved Hans Hauge
fremkaldte Bevægelse, der – maaske væsentlig paa Grund af hans
Optræden – fik liden Betydning i Bergens By og Stift. Som
administrativ Embedsmand var han lige saa hurtig som flittig, og
der blev intet liggende hos ham, uagtet han – bestandig i
Pengenød – den hele Tid arbejdede uden Kontorhjælp. Hans
Visitatser ophørte 1812. Fra 1807 havde de faldet ham besværlige,
da han fra denne Tid stadig led af en Sygdom, han siden 1803
havde baaret paa i den ene Fod. 1806 visiterede han Justedalen,
og det var første Gang, denne afsides Fjældbygd blev gjæstet af
en Biskop.
B.s Optræden i 1814 er bekjendt. Det maa her bemærkes,
at han, fra sin Kjøbenhavnsrejse 1791 bekjendt med Gustav III’s
Stemplinger, bar paa et Svenskerhad, der blev ikke lidet opflammet
ved Krigen 1808-9, medens paa samme Tid enhver Tanke om
en Særstilling for hans Fødeland var ham fremmed. Dette var
erkjendt af hans Konge, der udmærkede ham fremfor de andre
norske Bisper ved at gjøre ham til Danebrogsridder 1810,
Kommandør 1812 og Danebrogsmand 1813. At den bergenske Befolkning
under den langvarige Krig kunde blive urolig, har man maaske
frygtet, og Biskoppens mægtige Indflydelse paa den var vel bekjendt.
Han nærede stor Tillid til Kongen og Armeen, og Kieler-Freden
kom derfor overraskende for ham. Nu forandredes hans Stilling,
hans Sjæl gjennemglødedes af Tanken om Kamp mod Svenskerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
