- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
154

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Sophie Christiane Frederikke, 1765-1835, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Familien kom i nær venskabelig Omgang med Cramer, Klopstock,
Lægen v. Berger o. fl. Med sin 3-4 Aar ældre Broder Frederik
– død som Sjællands Biskop – henlevede Frederikke en lykkelig
Barndom. Basedow, der en Stund opholdt sig i Kjøbenhavn, vilde,
da han kom som Gjæst i det Münterske Hus, praktisere sine
pædagogiske Reformer ved den lille Frederikkes første Undervisning.
Alfabetet blev indbagt i søde Kager; det skulde forhøje
Lærebegjærligheden; men Begjærligheden blev saa stor, at Eleven
blev syg deraf, – og en sundere Methode maatte anvendes.
Barnet havde ypperlige Evner, stor Aandslivlighed og var saare
modtagelig for de forskjelligste Indtryk i det selskabelige Hjem.
Men Struensees Herredømme bragte et stort Omsving for hele den
Münterske Kreds: Bernstorff, Klopstock, Cramer, Stolbergerne
forlode Landet; det bragte dyb Hjærtesorg. Den derpaa gjærende
Revolution var ikke fremmed for Frederikkes Forældre. «Saa vel i
min Moders Kabinet som i min Faders Studerestue drejede Talen
sig ofte derom,» fortæller hun selv, «og jeg kunde let have røbet
det hele før Tiden; men min Moder slap mig i de sidste 14 Dage
ikke fra sin Side Dag og Nat, indtil det kritiske Øjeblik var
forbi.» De følgende Barndomsaar glede hurtig hen; størst
Næring fandt Frederikke ved Læsningen af de tyske Digtere, Gellert
og Klopstock fremfor alle; de almindelige Skolefag bleve derimod
en Del forsømte. Men hendes sværmeriske Sind gav sig allerede
tidlig Udslag. Naturens Skjønhed havde hun fra tidlig Tid aabent
Øje for, og i Sommermaanederne var hun med sine Forældre
oftere i Besøg hos Bernstorffs og hos Reventlows paa Fyn og
Laaland. Da Ewalds «Balders Død» udkom, henreves hun af
Begejstring for dette Digterværk. Gehejmeraad Carstens, en nøje
Omgangsven af hendes Forældre, tog hende med i Theatret, da
det blev opført; men hendes Henrykkelse blev for mægtig; hun
maatte føres ud i fri Luft. Begivenheden vakte Opsigt, og Ewald,
der selv var nærværende i Theatret, hørte derom og ytrede Ønske
om at faa den unge Pige at se. Hendes Broder var personlig kjendt
med Digteren; han førte sin 14aarige Søster op i Ewalds
fattige Kvistkammer. Da hun saa den af Gigt forkrøblede Skikkelse,
brast hun i Taarer; men Ewald talte venlig til hende og
lagde sin syge Haand paa hendes Pande, berørte den med et Kys
og sagde med svag Stemme: «Der bor en Digtersjæl!» Det var
hendes Indvielse som Digterinde. I Hjemmets Have havde hun
oppe i et Piletræ faaet sig lavet en Siddeplads; der nød hun ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free