Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Carl, -1846, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bruun, Carl, —1846, Skuespiller.
B., som var en Søn af nedennævnte Professor Thom. Christ. B., blev i en meget ung
Alder Elev i den dramatiske Skole og debuterede paa Hoftheatret
5. April 1807 som Jocrisse i «Skjælmen og Dosmeren». Han blev
ikkun Elev af Skolen, fordi en kgl. Resolution bestemte, at ingen
maatte antages ved det kgl. Theater uden at have nydt Undervisning
i den. Allerede ved sin første Optræden viste han sig ved
sit store komiske Talent og ved sin kunstneriske Ro i
Fremstillingen som en sjælden dygtig Kunstner. Han var lavstammet
af Figur med et godmodigt, aabent Ansigt, en behagelig Talestemme,
et naturligt Lune og en Trohjærtethed i sin Komik, der
strax vandt udelt Bifald, og han forstod i en sjælden Grad at
vække Tilskuernes Latter ved en ubetydelig Mineforandring eller
Bøjning af Stemmen. Der tilfaldt ham snart et temmelig betydeligt
Repertoire, i hvilket han fik Lejlighed til at vise sit Talents mange
forskjellige Sider, særlig som opvakte Knøse, Bønder og gamle
Mænd, og blandt Roller fra denne Periode af hans Kunstnerliv
kan man særlig mærke Dalby i «Skuespilleren mod sin Vilje»,
Bondedrengen Jacob i «Erasmus Montanus», Tobby i «Kobbersmedden»
og Hans Molkus i «Galningen». B.s egentlige Berømthed
skriver sig dog fra den Tid, da han begyndte at optræde som
Sanger. Han var i Besiddelse af en høj Baryton af en ualmindelig
skjøn og indsmigrende Klang, og han forstod at bruge sine
Stemmemidler med en saadan Smag og Inderlighed, at han snart blev
Publikums erklærede Yndling. Som nogle af hans Glanspartier i
saa Henseende nævnes Marcel i «Fruentimmerhaderen», Conrad i
«Husarerne paa Frieri», Rideknægten Lorange i
«Kjærlighedsintrigen i Vinduerne» og Dandini i «Cendrillon». Men just som
han stod i sin fuldeste Glans, forgudet af Publikum og afholdt af
alle sine Kammerater, tog han ganske pludselig sin Afsked med
200 Rdl. i Vartpenge i 2 Aar. Hans sidste Optræden var 25. Maj
1814 i «Cendrillon». Grunden til, at han trak sig tilbage fra
Scenen, skal have været Sorg over, at Skuespillerinden Jomfru
Thomsen, hvem han længe i al Stilhed havde elsket, giftede sig
med Sangeren Zinck. Han tog Ophold i Landsbyen Lundtofte,
slog sig i sin Melankoli til Drik og lod sig kun et Par Gange
bevæge til at optræde paa det kgl. Theater for at hjælpe sine
Kolleger ved deres Beneficeforestillinger, og ved enhver saadan
Lejlighed — senest 7. Febr. 1816, hvor han sang Marcel i
«Fruentimmerhaderen» — modtoges han med endeløs Jubel af Publikum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
