- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
163

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Carl Alfred, f. 1846, Forfatter - Bruun, Carl Gregers, f. 1829, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marie f. Schou. 12 Aar gammel kom han til Kjøbenhavn,
hvor han i 1864 dimitteredes fra det v. Westenske
Institut. I nogle Aar studerede han Medicin og
Historie, men rejste saa i 1869 til Rom, hvor han
blev Sekretær hos den danske Konsul Bravo. Her
skrev han Romanen «Fra et Hjørne af Kirkegaarden»,
der udkom 1873. Efter sin Hjemkomst til Danmark
indtraadte han 1871 i Redaktionen af «Berlingske
Tidende», ved hvilket Blad han siden 1873 med
anerkjendt Dygtighed har redigeret Artiklen
om Udlandet, ligesom han ogsaa sammesteds i en
længere Aarrække har skrevet værdifulde Anmeldelser
af Kunstudstillingerne paa Charlottenborg. I de
senere Aar har han end videre under Psevdonymet
«Cab» leveret en Række Biografier og Artikler,
mest om udenlandske Forhold, til «Illustreret
Tidende». Endelig har han udgivet Davilliers og Dorés
Rejseværk «Spanien i ældre og nyere Tid» (1878) og
skrevet «Pompeji, dets Historie og Mindesmærker»
(1881) og «Kjøbenhavn, en illustreret Skildring
af dets Historie, Mindesmærker og Insti tutioner»
(endnu ikke afsluttet). Ogsaa til Journalistkalenderen
«Danmark» har han leveret biografiske Artikler. –
25. Sept. 1874 ægtede han Henriette Brünnich,
Datter af Toldassistent Christian Gregers B.
– d. 26. Marts 1899.

Nic. Bøgh.


Bruun, Carl Gregers, 1829-94, Ingeniør.
Han er Søn af Postmester i Nykjøbing p. F. Hans Christian Hansen
B. (d. 1871) og Emilie Nicoline Christine f. Schjerning
og er født 7. Marts 1829. Da Faderen senere blev
Ejer af Aarø Sund Post- og Færgegaard, blev han sat
i Haderslev Latinskole. I 1854 blev han polyteknisk
Kandidat og Aaret efter ansat som Digekonduktør i
Hertugdømmet Slesvig, i hvilken Stilling han havde
den lokale Ledelse af den store Slusebygning ved Højer
og Syderhever Kog, ligesom han fremsatte Plan til de
slesvigske Halligers Beskyttelse mod Søens Angreb. Da
han i 1864 af den tyske Regering blev afsat fra sit
Embede, flyttede han til Odense, hvor han en kort
Tid virkede som Stadsingeniør (1866-69). Allerede i
1865 var B. fremkommen med Forslag til en stor Havn
uden for Graadybets Barre, hvilket gav Anledning
til, at han af Staten fik overdraget Udførelsen af
Forarbejderne til og Projekteringen af den senere
i alt væsentligt efter B.s Planer udførte Havn ved
Esbjærg, som han dog personlig altid har anset for
mindre heldig beliggende end den af ham oprindelig
foreslaaede Havn ved den aabne Kyst. Forskjellige
mindre Arbejder som Lundeborg Havn og Kystbeklædningen
ved Aarhus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free