- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
167

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Frederik, f. 1816, Fængselsdirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mand med Kundskaber og Interesse for Sagen. B. blev
Manden. Saaledes udnævntes han 1850 til Inspektør
for Viborg Straffeanstalt og gik nu som Bestyrer
fra den ene Anstalt til den anden, efterhaanden
som de opførtes. I 1853 blev han Inspektør for
Horsens Straffeanstalt. Da David tog sin Afsked
som Overinspektør for Fængselsvæsenet, blev
B. i Jan. 1859 konstitueret i denne Stilling og
udnævntes s. A. tillige til Direktør og Inspektør
ved Vridsløselille Straffeanstalt. I 1861 blev han
Chef for Fængselskontoret under Justitsministeriet,
i det den tidligere Post som Overinspektør for
Fængselsvæsenet ophævedes, og i 1869 tillige Direktør
for Christianshavns Straffeanstalt. I 1873 overgik
han som Inspektør til samme Straffeanstalt, men
vedblev at være Direktør ved Vridsløselille. Han
forenede saaledes 4 af de 7 overordnede Stillinger
i Fængselsvæsenet i sin Person. Af disse har han
nu Stillingerne som Direktør og Inspektør ved
Christianshavns Straffeanstalt tilbage. Paa samme
Tid nemlig (1883), som Korruptionen i Horsens
Straffeanstalt kom for Dagen, ramtes B. af et
apoplektisk Anfald og tog kort efter sin Afsked som
Chef for Fængselskontoret. 1860 blev han Justitsraad,
hvilken Titel han nedlagde 1872. – d. 21. Dec. 1891.

Ligesom han tidlig kom til at tage Del i Udførelsen
af Fængselsreformen under Davids Overledelse,
saaledes stod han fra 1859 som den ledende,
og det kan derfor ikke være andet, end at hans
Virksomhed maa have efterladt sig Spor. I Arv efter
sin Forgænger i Overbestyrelsen tog han de to nye
Straffeanstalter i Horsens og Vridsløselille, begge
Typer for den fastslaaede Reform. Han var imidlertid
ingen Tilhænger af Cellestraffen, som den udførtes i
Vridsløselille. Paa den anden Side maa det erkjendes,
at han bestræbte sig for at føre Reformen videre
under Hensyn til den Udvikling, der i Tidens Løb
foregik i Fængselsvæsenet, ved Siden af at han
søgte at hidføre Orden og Disciplin, et korrektere
Regnskabsvæsen og forbedret Arbejdsvirksomhed
ligesom ogsaa den bedst mulige Ordning ved Fangernes
Fordeling i de forskjellige Straffeanstalter. Saaledes
samlede han alle Kvindefangerne i Kvindefængselet
paa Christianshavn, som opførtes under hans
Ledelse. Ogsaa for de ukonfirmerede Fanger indførte
han den efter Forholdene bedst mulige Ordning. Endelig
har han Fortjenesten af den ved kgl. Anordning af
13. Febr. 1873 indførte Progression i Tugthusstraffen,
ihvorvel det erkjendtes, at den ikke i et og alt
traf det rette. Som det vil ses af det foranstaaende,
var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free