- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
168

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Frederik, f. 1816, Fængselsdirektør - Bruun, Fritz Theodor, f. 1835, Gartner - Bruun, Gottlieb Franciscus Schønheyder, f. 1825, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlig paa de ydre, praktiske Sider af Sagen, at
B. udfoldede en ikke ringe Virksomhed, der hidførte
heldige Resultater i flere Retninger.

Foruden en Beretning i 1871 om Arrestvæsenets Tilstand
har han afgivet 5 Beretninger om Straffeanstalterne
fra Aarene 1859-83, ligesom han har skrevet flere
mindre Artikler om Spørgsmaal i Fængselssagen i inden-
og udenlandske Tidsskrifter. Disse Beretninger
ere affattede med Interesse for Sagen, vidne om
megen Kundskab og rig Erfaring og havde et stort
Forspring for Beretningerne i de øvrige nordiske
Lande. Den af B. i 1867 udgivne Bog «Om Fuldbyrdelse
af Strafarbejde» er vel et Kampskrift, særlig et
Forsvar for den siden efter indførte progressive
Tugthusstraf, men den vil dog altid bevare sig en
Plads som et Indlæg af Interesse i Tidens Strid om
Straffesystemerne.

Fr. Stuckenberg.


Bruun, Fritz Theodor, f. 1835, Gartner.
Han fødtes 18. Dec. 1835 i Kjøbenhavn som 3. Søn af den i
1855 afdøde Kommandør kapitajn Palle Chr. B.;
han var først bestemt for den polytekniske Bane,
men ombyttede den snart med Havevæsenet og tog
Gartnerexamen i 1857. Han var derefter i flere Aar
ansat i den botaniske Have i Kjøbenhavn samt ogsaa
i Kew-Gardens i England, hvorfra han vendte hjem
for ved 1. Infanteriregiment at deltage i Krigen i
1864. B. opholdt sig saa i nogle Aar i Spanien som
Bestyrer af flere store Haver, særlig hos Hertugen af
Frias og hos Hertugen af Fernan-Nuñez, og blev efter
sin Tilbagekomst udnævnt til kongelig Slotsgartner
ved Bernstorff fra 1. April 1868. Sammen med denne
Stilling forbandt han en Tid lang Virksomhed som
Docent ved Rosenborg Gartnerlæreanstalt, har leveret
adskillige Bidrag til vore Havebrugs-Tidsskrifter
samt har skrevet den gartneriske Afdeling
af det i 1877-83 udkomne indholdsrige Værk
«Landbrugs-Ordbog». Han ægtede i 1869 senere
afdøde Godsejer A. N. Winkels Datter Olivia.

T. Rothe.


Bruun, Gottlieb Franciscus Schønheyder, 1825-1901, Godsejer.
Født paa Asmildkloster 13. Dec. 1825, Søn
af ndfr. nævnte Konferensraad Pet. Dan. B., modtog han
sin Uddannelse til Landmand paa Hofmansgave, udnævntes
1847 til Landmaaler og overtog 1848 Bestyrelsen af
Faderens Ejendom, Hovedgaarden Asmildkloster, af
hvilken han blev Ejer ved Faderens Død 1864. Hans
ualmindelige administrative Evner henledede snart
Regeringens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free