- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
174

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Malthe Conrad, 1775-1826, Digter, Publicist og Geograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af et lille Ugeblad, «Patrioten», et Bevis paa, hvor hurtigt et
Hoved denne Forfatter besad. Næppe har den Kantiske Filosofi
naaet dansk Grund, før hans rastløse Aand strax er helt oppe i
den og søger at deducere sine politiske Theorier ud af dens
Grundsætninger. Det lille Ugeblad blev dog pludselig afbrudt; rimeligvis
har det trods al sin Klarhed været Læserne og det store Publikum
for abstrakt. – B.s paafølgende Skrift, Samfundssatiren «Jerusalems
Skomagers Rejse til Maanen» (1795-96), af samme Art som
Holbergs «Niels Klim», paadrog Forfatteren en Generalfiskalsag, da
Navnene Adina (Dania) og Anifah (Hafnia) vare let gjennemskuelige.
Dog, takket være Advokat Klingbergs udmærkede Forsvar, slap
han denne Gang for videre Tiltale. Ikke saa heldig var han med
«Aristokraternes Katekismus» (1796), i Anledning af hvilken Biskop
Balle optraadte som Angiver for det danske Kancelli. B. fik Ordre
til at møde for Retten. Men da andre for kort Tid siden domfældte
Brochureforfatteres Skæbne svævede ham for Øje, besluttede
han efter sine Venners Raad at søge Sikkerhed paa fremmed
Grund. Han ilede ud til Strandmøllens Ejer, Drewsen, og bad
ham om Hjælp til at komme bort. Skjønt denne hverken kjendte
B. eller billigede hans Færd, ynkedes han dog over det unge
Menneske og skjulte ham paa «Springforbi», indtil han kunde se
Lejlighed til at skaffe ham over til Hven. Her indrettede B. sig
da for en Stund. Venner kom over og besøgte ham. Selv aflagde
han i Smug et Besøg hos Clavs Pavels, der var Præst i Hørsholm.
Men i Længden kjedede han sig ovre paa den lille Ø og spejdede
efter Lejlighed til at forlade den. En saadan tilbød sig, da han
havde forfattet en Ode ved den yngre Bernstorffs Død 1797; den
fandt Gjenklang i alle danskes Hjærter; B. benyttede denne Stemning
til at bede Regeringen om Tilgivelse, og han erholdt den paa den
Betingelse, «at han for Fremtiden vilde gjøre bedre Brug af sine
Evner».

Hjemkommen til Hovedstaden og hyldet som Nationaldigter,
følte B. sig atter inspireret til Sang, da Efterretningen om Billes
Sejr ved Tripolis naaede Danmark. Ogsaa denne «Ode» vakte
Opmærksomhed; og nu synes det, som B. en kort Tid har været
Dagens Æmne: alle indsaa nu, hvilke overordentlige Evner den
22aarige unge Mand besad, og Prof. theol. Cl. Frees Horneman,
B.s ældre Omgangsven, maatte høre ilde for, at han ikke havde
holdt sin yngre Ven tilbage fra den oppositionelle Journalistiks
Afveje. – B. kunde dog ikke holde sig rolig. I Anledning af,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free