Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Malthe Conrad, 1775-1826, Digter, Publicist og Geograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Assessor Peter Collett havde faaet sin Afsked, fordi han i en
litterær Anmeldelse havde udtalt, «at den dydige Atheist synes
ham i sin Person at realisere det højeste Ideal af menneskelig
Fuldkommenhed», udgav B. 3 Smaaskrifter: «Tria juncta in uno»
(1797), hvoraf de to sidste ere forfattede af ham. I det ene
erklærer han, at den Regering, der bruger Magt for at undertrykke
andres Tanker, handler mod Guds Indretning og opfordrer til
Opstand; thi naar Tanken ikke længer er fri, naar en Regering
ikke længer vil høre Grunde, saa «bør man bruge Kugler og
Dolke». I det andet, «En besynderlig Trykkefrihedslov i Abessinien»,
haaner han den formentlige Modsigelse mellem Trykkefrihedsreskriptet
af 1790 og Regeringens Optræden mod de liberale
Publicister. – For disse to Smaaskrifter blev der atter af
Generalfiskalen anlagt Sag mod B. Han flygtede atter til Hven og der fra
til Sverige, men blev som mistænkelig snart udvist her fra.
Imidlertid vare hans Sager ikke blevne forbedrede i Hjemmet ved
hans Udgivelse af en spydig Piece: «Bevis for, at en monarkisk
Regering ikke er forbunden til at bortgive Embeder efter de
søgendes Duelighed» (1798); ogsaa denne blev nu inddraget i hans
Proces og, hvad der var det værste, Sagen angaaende
«Aristokraternes Katekismus» optagen paa ny. I Slutningen af Aaret 1800
faldt Højesteretsdommen i B.s Sag; den lød paa «Forvisning fra
Kongens Riger og Lande». Men da var B. allerede langt borte.
B. tog nu Ophold i Paris. Men her fandt han ved sin
Ankomst den revolutionære Begejstring stærkt afsvalet: Napoleon,
Bonapartes Sejre beskæftigede alle Gemytter. Denne Stemning
havde ogsaa sin Virkning paa B.s kamæleontiske Naturel, og i 1806
finde vi ham som ivrig Medarbejder af det Napoleonistiske Organ
«Journal d’empire». Da «Kongen af Rom» blev født 1811, stemte
han sin Lyre i Anledning af denne lykkelige Begivenhed i Kejserens
Familie. Efter Slaget ved Waterloo blev han derimod
Medarbejder af «Quotidienne», et Blad, som var en erklæret
Modstander af den faldne Kejser, og udgav en Apologi for den
hjemvendte Bourbon Ludvig XVIII. For dette politiske
Vendekaaberis Skyld maatte B. da ogsaa i den satiriske «Dictionnaire des
girouettes» se sit Navn betegnet med flere Vejrhaner.
Trods sit poetiske Talent, sit hurtige Hoved og sin sjældne
Skrivefærdighed hører B. dog kun med til Skummet paa Tidens
Bølger; og dette viser sig saa meget mere, som han i den historiske
Situation har en Mand som P. A. Heiberg ved sin Side, en stolt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
