- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
176

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Malthe Conrad, 1775-1826, Digter, Publicist og Geograf - Bruun, Niels Thoroup, 1778-1823, Forfatter og Oversætter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karakter, der alle Dage stod, hvor han stod. Forholdet mellem
de to Skæbnefæller var da heller ikke det bedste. Paa den anden
Side tør det ikke nægtes, at B. ved sin publicistiske Virksomhed
i sit Fædreland har gavnet dettes Frihedsudvikling. Højesteretsdommens
Virkning blev, paa B.s Ansøgning, hævet 18. Jan. 1826.
Enkelte af hans gamle Venner, som J. P. Mynster, glædede sig
ved Tanken om atter at gjense ham i Fødelandet. Men allerede
14. Dec. s. A. døde B. i Paris.

F. Birkedal-Barfod, Malte Konrad Bruun, 1871.
F. Bajer, Nordens politiske Digtning.
Mynster, Meddelelser om mit Levnet.
Fremtidens Nytaarsgave 1887.
Holm, Den offentl. Mening og Statsmagten 1784-99 S. 115 ff. 148 ff.
Erslew, Forf. Lex.

H. Schwanenflügel.

– Under Navnet Malte-Brun virkede Malthe Conrad Bruun i
Paris især som geografisk Forfatter og var 1821 en af Stifterne af
det geografiske Selskab i Paris og derefter dets Hovedsekretær.
I Frankrig gjaldt han for Evropas første Geograf; men hans
Betydning bestaar dog mere i, at han bidrog til Udbredelsen af
geografiske Kundskaber i Frankrig, end i, at han har ydet noget
væsentligt til den geografiske Videnskabs Udvikling. Blandt hans
Skrifter maa fremhæves: «Géographie mathématique, physique et
politique de toutes les parties du monde» (16 Bind, 1803-7, i
Forening med flere), «Annales des voyages» (24 Bind, 1808-15),
«Nouvelles annales des voyages» (30 Bind, 1819-26), «Précis de
la géographie universelle» (8 Bind, 1810-29), «Tableau historique
et physique de la Pologne» (1807). Af blandet Indhold er «Le
Spectateur», som han udgav 1814-15. Flere af hans Afhandlinger
ere efter hans Død samlede og udgivne af Nachet: «Mélanges
scientifiques et littéraires de Malte-Brun», 1828.

Erslew, Forf. Lex.

S. B. Thrige.


Bruun, Niels Thoroup, 1778-1823, Forfatter og Oversætter,
var en Søn af nedennævnte Thomas Christ. B. og blev født i
Kjøbenhavn 19. Jan. 1778. Som selvstændig Digter er han uden
al Betydning, og det hele Antal af Poesier, han har nedlagt i sine
«Smaadigte», i sine «Vinterblomster» og forskjellige Nytaarsgaver,
er forlængst sporløst glemt; heller ikke kunde hans Skuespil,
rene Routinearbejder uden Glimt af Personlighed, tilkæmpe sig
noget varigt Liv paa Scenen, hvor «Hittebarnet» (1811) vel paa
Grund af den glimrende Udførelse i 6 Aar oplevede 10 Opførelser,
og «Husarerne paa Frieri» (1813) ved Hjælp af Kunzens fortryllende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free