Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Thomas Christopher, 1750-1834, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boccaccio og Lafontaine». Det er versificerede Anekdoter, valgte
blandt de slibrigste eller saftigste hos de nævnte Forfattere, men
næsten – ganske vist imod Forfatterens Agt – uskadeliggjorte
ved den utaalelig brede Snakkesalighed, hvormed de gjenfortælles
paa slette Vers. Alligevel er det et stærkt Stykke, naar Forfatteren
i Forerindringen til dem siger, at «der ikke i dem alle findes et
Ord, som jo i Skjæmt kunde anføres i ethvert anstændigt Selskab»,
thi hvorledes det end forholder sig med Ordene, saa er den kyniske
Tendens helt igjennem saa ugenert fremtrædende, at der kunde
have været Grund nok til at skride ind mod det usædelige Skrift,
naar det kun ikke var sket paa en saa uheldig Maade, at
Forfatteren var bleven Martyr og hans Bog saa efterspurgt, at Exemplarer
af den betaltes med indtil 10 Rdl. Enten bleve «Fritimerne» af
Kancelliet tilstillede den nylig til Bispestolen kaldede N. E. Balle,
for at han skulde afgive en Betænkning over Indholdet, eller det
var Biskoppen selv, der af egen Drift henledte Myndighedernes
Opmærksomhed paa Bogen; men hans Henstilling gik i ethvert
Tilfælde ikke ud paa andet, end at det skulde paalægges
Forfatteren at tilbageholde de endnu usolgte Exemplarer; hverken
Straf eller Konfiskation urgerede han paa. Guldberg tog imidlertid
Sagen skrappere og signerede en Kabinetsordre til Kjøbenhavns
Politimester, hvori det paalagdes ham at konfiskere samtlige
Exemplarer samt affordre Forfatteren en Bøde paa 100 Rdl. eller i
Mangel af Betaling hensætte ham paa Vand og Brød; «men enten
han betaler eller ikke» – hedder det videre – «da, saasom man
maa slutte, at det er et ondt, fordærvet og forargeligt Menneske,
ganske ukyndigt i Religion og Kristendom, saa har du at paase,
at han møder hos Vores Biskop Balle, hvor han undervises deri i
tvende Præsters Nærværelse; og skulde han, som det er at
formode, befindes uvidende og ukyndig i samme, da, i Fald ingen
af Præsterne vil paatage sig at give ham behørig Undervisning,
skal der antages en Skolemester, til hvem han saa længe skal gaa,
til han faar den fornødne Kundskab. Skulde han herimod findes
uvillig eller stridig, da ville Vi underrettes derom, for at han
som et forargeligt og ondt Menneske kan hensættes i Tugt- eller
Rasphuset.» Denne taabelige Maade at tage Sagen paa vakte lige
saa megen Forargelse, som den indbragte Regeringen Haan og Spot og
vakte Sympathi for den, hvem den var rettet imod. Hvorvel B.
efter sin egen Indrømmelse blev «meget honnet begegnet», da han
gav Møde for at modtage ny Kristendomsundervisning – ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
