- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
185

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Thomas Christopher, 1750-1834, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilken «hans Kundskab blev funden saaledes, at han ikke kunde
anses for uoplyst» –, hvilede der dog over den hele Foranstaltning
et Skjær af Latterlighed, der ikke mindst skadede de verdslige
og gejstlige Avtoriteter.

I senere Digtsamlinger og enkelte Digte – «Rimerier» (1788),
«Blandinger» (1795), «Særsynet» (1797), «Skriftemaalet» (1798),
«Omvendelsen» (1799), «Sildinger» (1811) – kommer B. nu og da atter
ind paa lascive Æmner, men Fremstillingens Trivialitet nevtraliserer
den betænkelige Virkning. «Judith eller Bethuliaden» (1813) er et
længere Digt i horrible Hexametre, en Travesti i fransk eller
engelsk Smag af den bibelske Fortælling. I B.s mindre Digte, af
hvilke en særdeles stor Del ere Lejlighedssange, røber sig derimod
jævnlig en mild Jovialitet, som endog kan anslaa finere Stemninger
og stundum raader over et uventet ædelt Udtryk.

I den litterære Jødefejde, som Thomas Thaarup 1813 fremkaldte
ved sin Oversættelse af det antisemitiske Skrift «Moses og
Jesus», blev B. indblandet, da han til Forsvar for sin Søn rettede
en med ærekrænkende Hentydninger spækket Pamflet mod Baggesen,
betitlet «Ikke om Jøderne, men deres Gjenløser, Justitsraaden», og
paa given Anledning fortsatte med Brochurerne: «End videre om
bemeldte Justitsraad», «Beretning om Justitsraadens Tilfælde, Sygdom
og Hedenfart» og «Gjenganger-Justitsraadens sidste Besked». I
sine hvasse Svar karakteriserede Baggesen B. som en Digter, der
stod i Venus Vulgivagas Tjeneste, men hvem han dog ikke vilde
frakjende «hans umiskjendelige Kald til Digten og den
misundelsesværdige Naturevne, han, som Kunstfusker, har misbrugt».

Den litterære Frugt af B.s Lærervirksomhed foreligger i en
Række franske og engelske Grammatikker, Stiløvelser og Læsebøger.
Hans «Samlede poetiske Skrifter» udkom i 7 Bind 1812-31, hans
«Samlede prosaiske Skrifter» (Skuespil og den historiske Beretning
«Toget til Sjælland») 1813. Et Udvalg af hans Digte udgaves
1834 med hans Portræt og Selvbiografi, vistnok den korteste i sin
Art; den er 16 Linjer stor og ender med følgende Ord af og om
Forfatteren: «Han besidder ikke Jeghed nok til i levende Live at
fremkramme for Publikums Øje sit Levnedsløbs smaalige Begivenheder.
De skulle imidlertid omstændeliggjøres efter hans Død,
om de maaske da kunne vække nogle deltagende Følelser, som
ville fryde hans Skygge.» Denne Bebudelse er aldrig bleven opfyldt.

Erslew, Forf. Lex.
Petersen, Den dsk. Lit. Hist.
P. Hansen, Ill. dsk. Lit. Hist.
K. Arentzen, Baggesen og Oehlenschläger.
Overskou, Den danske Skueplads.

P. Hansen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free