- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
198

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryske, Lisbet, 1586-1674 - Bryske, Sidsel, -1573 - Bryske, Truid, 1579-1653

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun tilbragte Tirsbæk, som hun kort efter sin første Mands Død
havde arvet efter sine Forældre. Med Henrik Bille havde L. B. 8
Børn, og hun blev anden Gang Enke 3. Marts 1655. Resten af sit
Liv synes hun at have tilbragt paa Tirsbæk, vel endnu i sin høje
Alder sysselsættende sig med de genealogiske Arbejder over den danske
Adel, der have sikret hende et blivende Eftermæle.
Foruden en Vaabenbog af mindre Betydning har hun efterladt en
Slægtebog, der er den betydeligste og mest bekjendte og benyttede
af denne for det 16.-17. Aarhundrede ejendommelige Litteratur;
de findes nu i det store kgl. Bibliothek. L. B. døde 4. Dec. 1674
i Vejle som det sidstlevende Medlem af Bryske-Slægten. Under
Tirsbæk havde hun oprettet en lille Hovedgaard, som hun kaldte
Bryskersborg; den er vel til endnu, men under et andet Navn
(Williamsborg).

Qvartalskr. Orion I, 321 ff.

Thiset.


Bryske, Sidsel, –1573;
var en Datter af ovennævnte Eiler (Ivensen) B. (d. 1529) og altsaa Søster til
Rigskansleren Antonius B., der synes særlig at have været knyttet til denne Søster. Efter sine Forældres Død havde hun arvet Margaard og desuden en
Part i Dallund, hvilken sidste hun solgte til sin Broder Gert; men
først i en forholdsvis sen Alder, vistnok en 40 Aar gammel, blev
hun gift. Hendes Ægtefælle, Eskil Gjøe til Gunderslevholm, var
ældste Søn af en bekjendte Rigshofmester Mogens G. Efter 10
Aars barnløst Ægteskab døde han 2. Jan. 1560 paa sit Len Skanderborg
Slot. Ved Broderen Antonius’ Død 1566 tilfaldt der Fru S.
en betydelig Arv af Jordegods og Løsøre; blandt det første maa
navnlig fremhæves Hovedgaarden Langesø, blandt det sidste det
bekjendte Runehaandskrift af Skaanske Lov, hvilket hun 1569
forærede til den lærde Læge Peder Sørensen. Desuden forlenede
Kongen hende 1567 med Renten af Odense Provsti, som nævnte
hendes Broder havde haft i Forlening, men den mistede hun alt
et halvt Aars Tid efter, da Kongen gav den til den nye Kansler,
Axel Urne. S. B. døde 7. Febr. 1573 paa Langesø og er begraven
hos sin Ægtefælle i Voldum Kirke.

Danske Mag. 4. R. IV, 287 ff.

Thiset.


Bryske, Truid, 1579-1653, var en Søn af ovennævnte Carl
B. og blev født paa Margaard 30. Avg. 1579. I sin Ungdom har
han studeret ved fremmede Universiteter og, som det synes, ogsaa
tjent en kort Tid ved det sachsiske Hof, men 1603 var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free