- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
200

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bræstrup, Christian Jacob Cosmus, 1789-1870, Politidirektør i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stoud, blev han allerede i en Alder af 19 Aar juridisk Kandidat.
Foruden sine juridiske Studier havde han ivrig lagt sig efter levende
Sprog, for hvilke han besad et særligt Talent, og dette Studium
fortsatte han ogsaa i sine modnere Aar, saa at han ofte forbavsede
Landsmænd og fremmede ved sine omfattende Kundskaber paa
dette Felt. Sin Embedsbane begyndte han i Kancelliet, men blev
allerede i 1810 Avditør ved slesvigske Infanteriregiment, og i 1813
fulgte han med dette til Holsten. Hensigten var, at Regimentet
skulde slutte sig til det Armékorps, som skulde operere i
Forbindelse med Russerne under General Tettenborn, men de politiske
Begivenheder medførte, at det gik ind under det 13. franske Armékorps,
der anførtes af Marechal Davout, Hertug af Eckmühl. Det
var for denne Tjeneste under de franske Faner, at B. mange Aar
senere fik den af Napoleon III indstiftede St. Helena Medaille.
Efter den franske Episode laa Regimentet i 2 Aar i Tyskland som
Del af «Auxiliærkorpset» under Generallieutenant Kardorff og
Prins Frederik af Hessen. B. blev Overavditør 1818, men
indtraadte i Nov. 1821 som Assessor i Kjøbenhavns Politiret og
hermed begyndte den Virksomhed, som skulde udfylde næsten hele
Resten af hans Liv. Allerede i Marts 1823 blev han Vicepolitidirektør
under Kjerulff som Chef, i 1833 Politidirektør og Justitiarius
i Politiretten, og efter at Forordningen af 28. Febr. 1845 havde
organiseret Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret, gik han over til
udelukkende at lede Hovedstadens exekutive Politi, kort efter med
Titel af dets Chef. I Forhold til tidligere Tilstande repræsenterede
B. som Politimand Fremskridtet, men han tilhørte dog endnu den
gamle Skole af Embedsmænd, som vare udviklede under
Enevældens bureaukratiske Opfattelse af Staten og Undersaatterne, og
saaledes som det hele Politi var organiseret, som det rekruteredes
og lønnedes, kunde det ikke løse den Opgave, som vor Tids
Opfattelse stiller til Vogterne af den lovlige Orden og Sikkerhed.
Mangfoldige Uskikke havde vundet Alderstids Hævd og lode sig
ikke længere udrydde; Myndigheden hvilede ikke paa Borgernes
Tillid, men paa Magt, ofte en brutal Magt, og den normale
Tilstand imellem Politi og Befolkning var Krig, naar ikke Fred eller
Vaabenstilstand kjøbtes ved Tribut til Fjenden. Værst af alt var
det, at Politiet efter det daværende Regeringssystem benyttedes
som en politisk Institution, og de uheldige Virkninger heraf traadte
navnlig stærkt frem under Christian VIII, da den vaagnende Opposition
medførte hidtil ukjendte Bevægelser. B. var ikke alene en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free