Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøchner, Hans, 1820-75, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dorothea Ipsen, Datter af afdøde Justitsraad I., forhenværende
Apotheker i Holbæk; allerede 4 Aar derefter bortreves hun af
Døden. Selv kæmpede B. i en lang Aarrække med en haardnakket
Brystsyge, der 17. Dec. 1875 endte hans Liv.
En dyb sædelig Alvor forbunden med en Tankens Energi og
Skarphed, som under gunstigere Forhold sikkert vilde have præsteret
det ualmindelige, var Grundtrækket i B.s Karakter. I mere end
én Henseende var han først og fremmest en religiøs Personlighed,
og det er derfor ganske naturligt, at han som ung Student først
kastede sig over Theologien. I Danmark var samtidig den rationalistiske Kristendomsopfattelse væsentlig overvunden af den nugjældende,
medens i Tyskland Feuerbach rettede sine voldsomme lyriske Angreb
paa Religionen i det hele, og Strauss søgte kritisk-historisk at
forstaa den. Det laa i hele B.s Karakter, at han nærmest maatte
slutte sig til denne sidste, hvis Troslære han derfor oversatte.
Dog røber han allerede fra første Færd af en ualmindelig
Selvstændighed. Han bryder med Kirkens Kristendom, fordi han finder
Modsigelser og væsentlige Ufuldkommenheder her; men han
udformer sig snart en «renset» Theisme med et stærkt betonet
pantheistisk Skjær over sig, og han fastholder denne Anskuelse urokket,
medens Strauss og Feuerbach føres fra Standpunkt til Standpunkt.
Da Mynster udtaler, at man med Magt bør døbe Baptisternes Børn,
og Martensen i sit førnævnte Modskrift indvender, at der bør være
en vis Frihed ved Daaben, protesterer B. strax mod dette «halve
Standpunkt», som han finder betegnende for hele den nyere
Dogmatik, der i Modsætning til den langt modigere gamle «hverken
vil bryde med Tro eller Fornuft, men plukker Fornuften til Charpi
for at læge Troens Saar». Friheden hos det lille Barn, siger han,
er højst den, at det skriger over det kolde Vand, og da det er
lige saa meningsløst at lade Fadderne tro for Barnet, som det er
umuligt for dette selv at tro, bliver Barnedaaben derfor enten
uholdbar som Sakrament, eller den medfører de forfærdeligste
uethiske Konsekvenser i Retning af vilkaarlig Prædestination o. desl.
Til lignende Halvheder hos Theologien og til lignende Konsekvenser
af Antagelsen af den gængse Kristendom kommer B. tilbage i
sine to Skrifter fra 1868 og 69, og han søger i det sidste at paavise,
hvorledes en omhyggeligere Prøvelse af de religiøse Spørgsmaal
fører til en renere Lære. Med Aristoteles og Hegel er han
forvisset om, at Tilværelsen bør opfattes som et organisk Hele, hvis
inderste Kilde, Guddommen eller «det absolute», først og fremmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
