Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøchner, Hans, 1820-75, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa tænkes saaledes, at det forklarer hele den legemlig-aandelige
Mangfoldighed. B. kalder det derfor det idealt-reale Princip og
bestemmer det som «absolut Subjektivitet». Da det end videre maa
kunne forklare den tænkende og ethisk villende Menneskeaand,
maa Bestemmelserne Tænken og Villen tillægges det, i det de
dog først befries for deres menneskelige Ufuldkommenhed. Paa
lignende Maade maa Bestemmelserne Selvbevidsthed og Personlighed,
Godhed, Hellighed, Retfærdighed og Kjærlighed undergaa en
«Metamorfose», før de kunne overføres paa Guddommen. Som ogsaa
Kristendommen lærer, maa dette Princip dels tænkes immanent i
Verden, der jo er i og ved det, og for saa vidt faa vi en
Pantheisme. Men B. finder de fleste historisk fremtraadte pantheistiske
Systemer uholdbare, fordi de ikke tillige skarpt have fremhævet
«det absolutes» Transcendens. Saa vel Guddommens som de endelige
Aanders Selvstændighed over for Tilværelsestotaliteten maa ogsaa
hævdes, og B. antager derfor «en Transcendens inden for Immanensen»,
medens han dog finder det umuligt at stille Guddommen
som en Skaber og Undergjører over for Verden. Det religiøse
Forhold bestemmer B. som «det absolute Forhold til det absolute».
Som absolut maa dette Forhold omfatte hele Menneskevæsenet,
baade Tanke, Følelse og Vilje. Skulde f. Ex. Tanken udelukkes
eller «Fornuften tages fangen», kunde Forholdet kun blive halvt,
og en fornuftstridig Religion kan derfor ikke være den sande for
Mennesket. End videre maa Forholdet omfatte hele Livet, alle
de relative Formaal. At ville sig selv efter sin Sandhed, som Led
i Totaliteten, d. e. Kjærlighedsforholdet til Gud og Næsten, bliver
altsaa Maalet, og det religiøse Forhold viser sig saaledes som
Fuldendelsen af alle de ethiske, medens et religiøst, der skulde
ligge ude over det ethiske og saaledes menneskelig set være et
uethisk, nødvendigvis maa forkastes af Mennesket. B. træder her
i Modsætning til S. Kierkegaard, der hævder, at ethisk set er
Abraham en Morder, men religiøst set en «Troens Ridder». Det
absolute, siger B., maa være «vort absolute», have Væsenslighed
med os; Abrahams Gud, en vilkaarlig udvælgende og fordømmende Gud,
kan ikke være Menneskets Gud.
I det religiøse Forhold stræber Menneskeaanden efter
Forsoning i sig og med sit Princip. Maalet for Mennesket er at ville
sig selv efter sin Uendelighed, som Led af Totaliteten. Men som
endeligt-uendeligt Væsen har det at realisere denne uendelige
Opgave i Endeligheden, i Existensen, og det begynder bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
