- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
206

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøchner, Hans, 1820-75, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at enhver Aandsvirksomhed opstaar og udvikles i bestandig levende
Vexelvirkning med samtlige andre, saa at enhver isoleret Filosofiens,
Kunstens, Poesiens, Religionens Historie bliver en Umulighed eller
Usandhed, fordi der højst kun gives en almindelig Aandslivets
Historie, i hvilken Aarsagsrækkerne fra samtlige enkelte Omraader
idelig krydses og sammenslynges. Og vilde han indvende, at en
isoleret Videnskabens Historie maatte der dog kunne gives, saa
kom atter den Omstændighed i Vejen, at de filosofiske Systemer
jo faktisk i Regelen have vovet sig langt ud over det strængt objektivt
videnskabelige ind paa den individuelle, personlige Livsanskuelses
Omraade. Men blive end herved hans Arbejdes egentlige Grundtanker
mindre værdifulde, saa maa samtidig fremhæves, at hans Bog tillige
indeholder et ikke ringe Antal Enkeltundersøgelser, som beholde deres
uafhængige Værdi, og det samme gjælder om hans «Filosofiens
Historie», der naturligvis i de store Træk er bygget paa de i det
forrige Arbejde fastslaaede Anskuelser. Maaske ikke ret ofte er
en Filosofiens Historie bygget paa et bredere og omhyggeligere
Grundlag af Selvsyn og omfattende Originalkjendskab til det Stof,
der behandles, og Følgen er da ogsaa den, at B. paa adskillige
Punkter ved nye Læsemaader eller Fremdragning af hidtil oversete
Punkter har formaaet at bringe forøget Klarhed og Simpelhed til
Veje. Ogsaa i disse Værker er Fremstillingsformen sammentrængt og
tung, om den opmærksomme Læser end snart vil faa en levende
Overbevisning om, at ikke et eneste Ord eller Udtryk staar der
uden efter den nøjeste Overvejelse fra Forfatterens Side. At B.
for øvrigt, om han havde sat særlig Pris paa at blive populær,
godt kunde have skrevet ganske anderledes letfattelig, ses
tilstrækkelig af hans 3 Tidsskriftsbidrag og det lille Svar til R. Nielsen.
Det var visselig ikke Tankens Uklarhed, men alene en uheldig
Lyst til Indholdsfylde, forbunden med den fuldstændigste
Ligegyldighed for «Udfaldet», der her stod i Vejen. Ligesom B. var
«Fritænker» paa en Tid, da det ikke var Spor af Mode at kokettere
med sin Afvigelse fra den herskende religiøse Anskuelse,
«Fritænker» paa egen Haand og af dybtfølte ethisk-religiøse Grunde,
saaledes var han overhovedet en i sig selv hvilende, i ædleste
Betydning stolt Personlighed, der ikke følte sig afhængig af Mængdens
flygtige Gunst og derfor heller ikke gjorde det ringeste Skridt
for at vinde den.

Erslew, Forf. Lex.
Nord. Convers. Lex., 2. Udg.
Illustr. Tid. 2. Jan. 1876.
Norden, 1. H.

K. Kroman.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free