Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøndsted, Peter Oluf (egentlig Ole), 1780-1842, Arkæolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skete og sit Haab om Italiens Gjenfødelse ved Friheden, lod man
ham vide, at hans Hof saa Sagerne paa en anden Maade.
Frimodig svarede B. herpaa, at han altid havde anset det for sin
Pligt som ærlig Mand at berette, hvad der tildrog sig, og udtale
sin Mening derom, ikke sin Øvrigheds, «da det jo dog i sig selv
er ufrugtbart at fortælle nogen hans egen Mening om noget».
Værre var det dog, at han ogsaa gav sin Frisindethed offentligt
Udtryk i en arkæologisk Afhandling om den saakaldte «Hierons
Hjælm», som var funden i Olympia 1817; i Fortalen hertil ytrede
han nogle Ord om Kongen af Neapel, «den højmodige Fyrste,
der omsider havde tilstaaet sit Folk den dyrebareste Gave, der
nogen Sinde kan skjænkes de dødelige». Hoffet i Wien klagede
over disse Udtalelser, og om end B. ikke ligefrem faldt i Unaade,
tilbageholdt man nu hans Gage som Hofagent. Pengetabet var
han dog i Stand til at bære, da han med sin Hustru havde faaet
betydelig Formue.
B. var derefter i Rom til Foraaret 1823 og arbejdede paa sit
store Rejseværk; det gik dog kun langsomt fremad dermed, da
han «intet Værk vilde udgive, før det var modent til at udgives»,
og han følte, at han endnu paa mange Punkter trængte til at faa
sin Oldtidsanskuelse klaret og fæstnet. Udarbejdelsen af Kobberne
til det tog ogsaa megen Tid, og sagtens er hans Arbejdslyst ogsaa
bleven trykket ved den Sorg, han maatte føle ved at se det
ulykkelige Forløb af Frihedsbestræbelserne i Italien, Spanien og
Grækenland. Da imidlertid første Afsnit omtrent var færdigt,
rejste han 1823 til Genf for at lade den franske Text gjennemgaa
af en paalidelig Sprogmand og gik saa til Paris, hvor Værket
skulde udkomme; inden dette skete, maatte han dog endnu gjøre
en Rejse til England i 1824. Foruden det videnskabelige Udbytte
af denne havde han ogsaa stor Opmuntring deraf ved at se det
friske og kraftige Frihedsliv i England, og i et Brev til Mynster
udtaler han, at han nu havde faaet sit Haab om bedre Tiders
Komme styrket og vundet den Erkjendelse, «at alle mod Evropas
Lys og Frihed sammensvorne Kræfter dog, tidligere eller sildigere,
maa strande paa den Klippe, som hedder Britannia». Sidst i 1825
udkom endelig 1. Levering af hans Hovedværk: «Voyage dans la
Grèce» i Paris og samtidig en tysk Udgave deraf: «Reisen und
Untersuchungen in Griechenland»; han skildrer heri sine
Udgravninger paa Keos og giver derhos en Oversigt over Øens Historie,
Geografi og Oldtidsinstitutioner; paa de smukke Kobbere dertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
