- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
217

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buch, Peter Christian Nouvel, f. 1816, Justitiarius i Højesteret - Buchhave, Rudolph, 1737-96, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 1833 privat dimitteret til Universitetet,
1836 juridisk Kandidat, 1839 Volontær i Kancelliet,
fik 1840 Guldmedaillen for Besvarelsen af en Aaret
i Forvejen udsat juridisk Prisopgave, blev 1843
Kancellist, fungerede fra 1843—46 som Protokolfører
ved Stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg,
blev 1847 Assessor i Viborgs Landsoverret, 1861
Justitsraad, s. A. Assessor i Højesteret, 1878
Kommandør af Danebrogs 2. Grad, 1880 Justitiarius i
Højesteret, 1881 Kommandør af Danebrogs 1. Grad
og 1885 Storkors af Danebrog. 29. Maj 1852
ægtede han Bertha Købke (f. 24. Marts 1828),
Datter af Oberstlieutenant Niels Chr. Købke
(f. 1793 d. 1849) og Mette Marie f. Bruun.

G. Kringelbach.

Buchhave, Rudolph, 1737—96, Læge, en Søn af Pastor
Jens B. og Anna Elisabeth f. Bagger, blev født
24. Dec. 1737 i Pedersker paa Bornholm, dimitteredes
1758 fra Horsens Skole og lod sig efter i nogle Aar
at have været Alumnus paa Valkendorfs Kollegium og
Prosektor ved Theatrum anatomicum 1766 examinere for
det medicinske Fakultet, hvorpaa han 1767 disputerede
for Doktorgraden og kreeredes ved Universitetsfesten
i Anledning af Kongens Kroning. Samme Aar blev han
Læge ved Sorø Akademi, men opgav 1776 utilfreds
denne Post og helligede sig botaniskmedicinske
Studier, særlig over Nellikeroden (Radix gei urbani
s. caryophyllatæ), hos hvilken han mente at have
opdaget sikre feberstillende Egenskaber, saa at
denne indenlandske Plante skulde kunne erstatte den
kostbare Kinabark. Efter at han 1781 havde publiceret
sine Iagttagelser i en lærd latinsk Afhandling,
vakte Sagen megen Opsigt imellem Lægerne og gav
Anledning til en omfattende litterær Fejde, der ved
hovedsagelig at føres i Todes «Nye Sundhedstidende»
ogsaa satte det ikke lægekyndige Publikum i Bevægelse,
og hvori Nellikeroden angrebes af F. L. Bang,
Falcken-thal og Tode selv (der i øvrigt fra først
af var «patriotisk» begejstret for Roden), medens
kun en temmelig ubekjendt Kirurg Nielsen vedblev at
staa paa B.s Side. At denne til sidst ogsaa lod sin
Rod blive forsvaret og berømmet i Adresseavisen,
vakte megen Misfornøjelse i de kollegiale Kredse,
og i det hele gjorde han ved sin Stridbarhed sin
Stilling vanskelig, saa at han heller ikke til Trods
for sine grundige Studier og Indsigter kunde vinde
Indgang som Læge, hverken i Sorø eller i Kjøbenhavn,
hvor han 1781 nedsatte sig. Han følte sig bestandig
mere tilsidesat og begyndte i det af ham udgivne
«Politisk og fysisk Magasin» (1793—96)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free