Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Buchwald, Balthazar Johannes, 1697-1763, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Buchwald, Balthazar Johannes, 1697-1763, Læge,
født i Kjøbenhavn 22. Jan. 1697 og en Søn af daværende Livkirurg
Johannes de B. (se ndfr.), der tidlig vakte hans Interesse for
Lægekunsten. 1714 blev han immatrikuleret ved Universitetet og kort
efter Alumnus paa Borchs Kollegium. 1719 blev han Assistent hos
Lægen ved Kvæsthuset Hieronymus Laub, 1720 disputerede han
for den medicinske Doktorgrad og rejste strax efter til Holland,
hvor han hørte Boerhaaves Forelæsninger, men for øvrigt lagde sig
særlig efter Fødselshjælpen under Vejledning af de berømte
Obstetrikere Deventer, Roonhuyze og Ruysch; i Helmstedt hos den
berømte Kirurg Heister fortsatte han sine Studier videre. Efter
sin Tilbagekomst blev han 1725 Landfysikus for Laaland og Falster
med 300 Rdl. i Løn og med Bopæl i Maribo, hvorfra han 1739
drog til Kjøbenhavn for efter heldig at have konkurreret med
Lodberg Friis, Søren Hee og J. H. Becker at blive sin Faders
Efterfølger i den medicinske Professorpost, og de sædvanlige officielle
Hædersbevisninger bleve ham nu efterhaanden til Del. 1745 blev
han Medlem af det kgl. Videnskabernes Selskab, 1749 Justitsraad,
1760 Etatsraad; Universitetsrektor var han gjentagne Gange. Han
havde det Fortrin for sin Fader at have faaet den skolerette lærde
Dannelse, men kunde i øvrigt langt fra maale sig med denne i
overlegen Dygtighed, og nogen fremragende Universitetslærer blev
han aldrig. Dog fortjener han ingenlunde et saa nedsættende
Skudsmaal, som Riegels har givet ham, «der vel kunde arve Faderens
Professorat, men ikke hans Evner». I ethvert Tilfælde har han
Fortjeneste af Anatomien, som han flittig demonstrerede paa
Kadaver, og ganske særlig af det Fag, der fra hans Ungdom var
hans Yndlingsfag, Fødselshjælpen. Paa Laaland-Falster virkede
han utrættelig for Uddannelse og Anbringelse af Jordemødre og
udgav den første danske Jordemoderbog, «Ny Jordemoderskole»
(1725), i øvrigt væsentlig efter Deventer og den svenske
Fødselshjælper Johan v. Hoorn. Som Professor var han et virksomt
Medlem af Jordemoderkommissionen og holdt regelmæssige
Forelæsninger for Jordemødre, ligesom han ogsaa fik udvirket, at
Fødselshjælp blev obligatorisk Examensfag for alle, der søgte
Fysikatposter (Reskr. 2. Jan. 1761), og at de medicinske Studenter erholdt
Adgang til praktisk Uddannelse i Faget. Han begyndte end videre
efter Faderens Forbillede at holde Forelæsninger ogsaa for disse,
hvilken Opgave dog først fuldt ud løstes af Berger. Ogsaa Kirurgien,
navnlig «Chirurgia medica», læste han flittig over. B. var gift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
