- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buchwald, Frederik, -1676, Officer - de Buchwald, Frederik, 1706-52, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tillige paatog han sig at hverve et Regiment. Men
uheldigvis havde der paa dette Tidspunkt udviklet sig
en skarp Uenighed mellem ham og Rigsmarsken Anders
Bille; kun ugjærne føjede han sig efter Paalægget
om at være denne underordnet, og da han i April fik
Ordre til at opstille sine Tropper i Nærheden af
Lybek, protesterede han mod denne Ordre og forlod
endog en Tid den anviste Stilling. Striden gjentoges,
da Rigsmarsken i Juli besluttede at gaa tilbage fra
Bremen Stift med sin Hovedstyrke og efterlade et
Dækningskorps under B. Atter nu protesterede han mod
Ordrerne og forlod derefter paa egen Haand Hæren,
hvilket medvirkede til Stiftets Tab. Efter Krigens
Slutning blev han i denne Anledning i Foraaret 1662
tiltalt for en Krigsret. Klagen imod ham gik ud paa
Tab af Ære, Liv og Gods paa Grund af Ulydighed mod
sine foresatte. Da Henstand med Processen afsloges
ham, rejste han hemmelig bort fra Kjøbenhavn. Kort
efter tilstod han dog sin Brøde, og Resultatet blev
en Overenskomst, hvorved han afstod Kongen nogle af
sine Godser. Han døde 1676.

Meidell, Fra Enevældens Dæmring.

J. A. Fridericia.


de Buchwald, Frederik, 1706-52, Læge,
en Søn af ndfr. nævnte Johannes de B. og Broder til
ovfr. nævnte Balthazar Johs. de B., blev født
14. Jan. 1706 i Kjøbenhavn, deponerede 1722 fra
Kjøbenhavns Skole og blev 1724 Alumnus paa Borchs
Kollegium. Han tog 1729 theologisk Attestats og
holdt derefter sin Dimisprædiken, ligesom han ogsaa
nogle Aar senere, efter at være hjemkommen fra en
længere Udenlandsrejse, optraadte som Prædikant
i Kjøbenhavns Kirker. Først efter et nyt Ophold
i Udlandet 1734, i Rostock, begyndte han for
Alvor at studere Lægevidenskab og viste ligesom
sin Broder og sine andre fremragende medicinske
Fæller, Jens Bing jun. og A. Anchersen, særlig
Interesse for Fødselsvidenskaben, hvilken han
under et længere Studieophold i Frankrig og Holland
grundig dyrkede. Efter at være bleven promoveret i
Kjøbenhavn 1740 blev han Provinsialmedikus i Aalborg,
hvor han vandt et betydeligt Ry som Fødselshjælper,
men allerede døde 1752. M. Skjelderup roser ham i det
hele for hans grundige anatomiske og fysiologiske
Indsigter. Han var gift med Marie Mortensdatter
f. Kirkegaard, der senere ægtede Søkrigskommissær
Dietrich i Aalborg.

Ingerslev, Danmarks Læger og Læge væsen II, 322 f.
Universitetsprogram af M. Skjelderup 1811, S. 36.

Jul. Petersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free