Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge, Peder Olivarius, 1764-1849, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disputats for den theologiske Doktorgrad «de perversitate humana
morali» (1796), der blev honoreret af Gøttingens Universitet og
skaffede ham 29. April (1796) lige Friheder og Rettigheder med
Doktorer fra Kjøbenhavns Universitet. De her udtalte theologiske
Anskuelser (rationalistiske) stode i skærende Strid med, hvad han
udtaler i den 1795 paa ny udgivne Postille, og paadroge ham den
skarpeste Kritik af Malthe Møller i hans «Repertorium». Dette
havde imidlertid ingen Indflydelse paa hans Stilling i Menigheden,
hvor han fremdeles prædikede for sine herrnhutiske Bønder til
stor Tilfredshed. Det viste sig til fulde, da han 1797 var udnævnt
til Sognepræst til Eker, og Menigheden i de varmeste Udtryk
søgte Kongen om at faa beholde ham, hvilket han da ogsaa selv
gik ind paa og blev der endnu i 2 Aar, til han 4. Jan. 1799 blev
Sognepræst til Trinitatis Kirke i Fredericia.
I Fredericia tilbragte B. for en væsentlig Del sin Tid med
theologiske Arbejder, Oversættelser med Forklaring af nytestamentlige
Bøger, Jacobs Brev (1799), Galaterbrevet (1800), Johannes’
Evangelium (1803), 1.-2. Korinther- og Hebræerbrevet (1803). De røbe
megen Læsning, stor Dristighed og en fuldstændig rationalistisk
Opfatning. Ellers kjender man kun lidt til hans Virksomhed her,
hvor han 1803 blev Provst i Elbo Herred, og foruden ved sine
Skrifter gjorde han sig kun bemærket ved sin Taksigelsestale for
Freden 1. Jan. 1802, da han optraadte imod den overvættes
Lovprisning af Heltene fra 2. April, om han end tog Del i deres
Berømmelse. Han havde stor Familie og maatte se sig om efter
noget bedre, – rejste Høsten 1803 til Kjøbenhavn for at søge
Stiftsprovstiet der og Randers Sognekald, gik til Frederik Moltke og
modtog af ham den Underretning, at han ikke fik noget af disse
Embeder, da han skulde være Biskop i Throndhjem. Han vilde
det nødig, men afslog det ikke og blev udnævnt 30. Decbr. 1803,
ordineret 10. Maj 1804 og ankom efter en besværlig Rejse til sit
nye Hjem 2. Sept. s. A. Han fandt Embedets Sager i stor Uorden,
og dets midlertidige Indehaver, Stiftsprovst H. J. Wille, var i
Kjøbenhavn. Det lader sig ikke nægte, at Wille her havde megen
Skyld, men Striden mellem de to høje gejstlige blev heftig, og de
bleve aldrig Venner. Kancelliet blev draget ind i Sagen og lærte
snart B.s skarpe Pen at kjende. Endnu mere blev dette Tilfældet
ved Sagen om det nedlagte Lektorats Gods, som efter Forslag
af B.s Formand var frataget Bispestolen og lagt til Latinskolen.
Indtægterne heraf vare løselig anslagne til 400 Rdl., men det viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
