- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
240

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge, Peder Olivarius, 1764-1849, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongenavn, først i Kraft af sin Arveret, siden efter Folkets Ønske
og Vilje. Han var ukjendt med Forhandlingerne i Ejdsvoldsmødet
16. Febr., men strax efter dette kaldte Prinsen ham atter til sig
og bad ham skrive et Grundlovsudkast. I 14 Dage gjorde han et
færdigt, nærmest efter svensk Mønster – Stænder og en meget
stærk Kongemagt –, indfandt sig hos Prinsen og var hos ham
paa Ejdsvold uden at være Medlem af Rigsforsamlingen. Man
har ikke vidst, hvad han der havde at gjøre uden at være til
Opmuntring ved sit ustandselige Vid, men Oplysninger fra de
nyeste Tider om Prinsens hemmelige Forhandlinger med
Selvstændighedspartiets Ledere antyde klart nok hans Plads som Raadgiver.
Ved B.s Hjemkomst fik han mærke, at man gav ham Andel i
Frihedsværket, skjønt han altid var misfornøjet med Grundloven,
og han blev meget populær. Efter Konventionen i Moss blev han
opfyldt af den yderste Forbitrelse, der gav sig til Kjende i hans
Tale i Videnskabsselskabet paa Kong Christian Frederiks Fødselsdag.
Til det overordentlige Storting vilde han ikke lade sig vælge,
men mødte paa det første ordentlige, 1815-16, efter at han
havde gjennemgaaet en haard Tid. Som Christian Frederiks Ven
var han stærkt mistænkt af Carl Johan, og den Omstændighed,
at han nølede med sin Troskabsed, tør have bidraget sit til at
styrke Mistanken. Han blev forbigaaet ved det store Stjærnefald
– 7. Jan. 1815 –, og der var Tale om hans Afskedigelse. Gjennem
en ny Ordning af Videnskabsselskabet kunde han dog snart bane
sig Vej til Carl Johan, og med hans Naade kunde han som
Nordstjærneridder træde frem paa Stortinget, hvor han spillede en stor
Rolle som Oppositionsmand og en Tid Præsident. Han kom
imidlertid i et meget godt Forhold til Regeringen, der viste ham
megen Tillid, modtog – som de andre Bisper – en stor Pengegave
af Carl Johan, blev 1817 Kommandør (*c: Storkors) af
Nordstjærnen og – tabte sin Popularitet i den stærkt antisvenske
Befolkning. Det viste sig bedst, da hans Vinduer bleve slagne ind
efter hans Prædiken ved Carl Johans Kroning 7. Sept. 1818.

Denne Begivenhed gik B. nær, om han end kunde omtale
den paa en spøgende Maade. Han følte sig isoleret og trak sig
ud af Selskabslivet. Mere betydningsfuld blev dog hans Tilbagevenden
til Herrnhutismen og hans fuldstændige Brud med sine
tidligere rationalistiske Anskuelser. Han søgte at faa fat i sine Bibelforklaringer og brændte dem, var den første i Norge, som
begyndte med Bibellæsninger og Arbejde for Missionen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free