- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
241

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge, Peder Olivarius, 1764-1849, Biskop - Bugge, Samuel, 1605-o. 1663, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Herrnhuternes). Han har sikkerlig prædikat mere end nogen anden norsk
Biskop og i den forholdsvis golde Tid 1820-40 udrettet meget
for Guds Rige ved sit tiltrækkende og interessante Foredrag, hvori
den enfoldige Christus-Forkyndelse aldrig faldt ned i det platte.
Paa de kirkelige Anliggender fik han stor Indflydelse, og
Kirkestyrelsen søgte og fulgte i vigtigere Sager hans Raad, men det
blev snart vanskeligt for ham at rejse paa Visitats, da han led af
Sten og ikke taalte at kjøre paa de bakkede Veje. Han maatte
saaledes i de sidste 20 Aar af sin Virksomhed indskrænke sig til
at rejse did, hvor han kunde komme til Søs. Han fik paa Grund
heraf Mindelse om at træde tilbage og tog Afsked 15. Avg. 1842
efter 55 Aars gejstlig Virken, hvoraf 17 som Præst og 38 som
Biskop.

B. var et af de skarpeste Hoveder og uden Tvivl den lærdeste
Biskop, Norge har ejet i det 19. Aarhundrede. Hans Iver for
Skolevæsenet, de klassiske Studier og Præsternes Dannelse var
lige saa stor som hans Humanitet over for sine Medtjenere i Kirken.
I Traditionen vil han leve længe, væsentlig paa Grund af sit
sprudlende Vid, der fulgte ham overalt og stundum bragte ham
Fortræd. Han døde 6. Dec. 1849. – Han havde 6 Sønner og
5 Døtre. Af hine bleve Frederik og Søren B. fremragende Filologer,
den sidste tillige en betydelig gejstlig Taler.

[F. M. Bugge,] Charakteristiske Træk af Biskop Bugges Liv og Virksomhed, 1851.
Halvorsen, Norsk Forf Lex.
Fra Biskop Bugges Haand, Breve og Taler, udg. af D. Thrap, 1886.

D. Thrap.


Bugge, Samuel, 1605-1663, Præst,
var født i Etne i Bergens Stift og kom som Samuel Johannis Buggeus 1622 til Kjøbenhavns Universitet fra Bergens Skole. Studerede Theologi og gav
sig samtidig lidt af med Poesien, da der haves et aandeligt Digt
fra 1624 af ham, «Sjælens hjærtelige Samtale med sin Brudgom»,
der, maaske ikke mindst fordi det blev baaret oppe af en yndet
tysk Visemelodi, synes at have vundet en Del Udbredelse. Siden
blev han Præst i Ejd i Bergens Stift og Provst i Nordfjords
Provsti. Et opbyggeligt Skrift af ham, «Sjælens faste Borg er
Jesu Navn», haves nu maaske kun i 2. Oplag (1696), men er af
Forfatteren 1649 tilegnet Hr. Henrik Bielke til Elingaard og hans
Fæstemø, Jomfru Edel Ulfeldt. Størst litterær Betydning har dog
hans Rimværk: «Ethices Christianæ 1.-3. Part om adskillige
Fugles, Dyrs og Fiskes Natur og Egenskab udi danske Viser og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free