- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
249

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bull, Hans, 1739-83, Præst, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

juridisk Examen i Modersmaalet og havde imidlertid lagt sig efter
Forst- og Kameralvidenskab. I nogle Aar drev han sin Faders
Gaard, Gjølme, men blev 1787 Sorenskriver i Strinden. Her fra
flyttedes han 1789 til Christiania som Politimester. 1777 var han
bleven Kancelliraad, og senere blev han Medlem af Videnskabsselskabet
i Throndhjem og det nordiske Selskab i London. I
Christiania var han 1791 en af Indbyderne til Stiftelsen af det
topografiske Selskab. Han døde 17. Juli 1796. Han gjorde sig
1784 bekjendt ved det beskrivende Digt «Dovrefjæld med
omliggende Egn» og maa anses for en af de mest fremtrædende
Repræsentanter i denne Digtart, som endnu var i høj Pris. I
Christiania vakte han nogen Uvilje ved Afhandlingen «Om Haandværkerne
i Christiania» («Topogr. Journal» III), hvori han foreslog
Ophævelsen af Lavene. Gift i Kjøbenhavn 20. Nov. 1776 med
Mette Margrethe Valentin (f. i Kjøbenhavn 1737, d. sammesteds 24.
Avg. 1793), Datter af Brygger Peter Johansen V. (d. 11. Febr. 1767)
og Marie Magdalene f. Søegaard (f. 1718 d. 1796).

N. R. Bull, Stamtavle ov. Fam. Bull, Chra. 1886, S. 60.
P. Holmsen, Christiania Politis Hist., Chra. 1884, s. 96 ff.
Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., V, 2, 225.
Nyerup, Lit. Lex.

D. Thrap.


Bull, Hans, 1739-83, Præst, Digter,
den foregaaendes Broder. Født i Meldalen 13. Nov. 1739, Student fra Throndhjems Skole
1755, tog Exam. philos. 1756, theol. 1757. Han var i 2 Aar Huslærer,
opholdt sig derpaa hjemme hos Faderen, til han 1765 drog
til Kjøbenhavn for at søge Embede. 1769 blev han Sognepræst
til Klæbo, hvor han forblev til sin Død, 18. Marts 1783. Han
blev 1770 Medlem af Videnskabsselskabet i Throndhjem og 1773
Magister. Han var en fuldblods Nordmand og vandt i Samtiden
meget Bifald ved sine Læredigte: «Landsfaderens Ros fremfor
Erobrerens» (1769) og «Landmandens Lyksalighed ved Frihed og
Ejendom» (1771), for hvilke han vandt Selskabet for de skjønne
Videnskabers Guldmedalje. Ved disse de eneste Digte, han udgav,
– et tredje om Nidelven udkom efter hans Død – blev han
længe erindret i Norge, og han har maaske mer end nogen anden
af Tullins Efterfølgere lagt Grunden til den Lovprisning af den
norske Bondestand, der senere fik saa megen Betydning. Gift i
Klæbo 9. Juli 1772 med Christine Marie Eiberg (f. 14. Sept.
1743, d. i Stavanger 19. April 1831), Datter af residerende Kapellan
til nedre Kvinesdal Peder E. og Anna Sophia f. Irgens. Hun
ægtede 17. Marts 1784 sin Mands Personelkapellan, Henrik Eiler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free