- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
272

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buxtehude, Diderik, o. 1637-1707, Komponist og Orgelspiller - Byg, Bent, -1391, Rigsraad - Bügel, Caspar Peter, 1759-1817, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

storartede Frembringelser i den rene Instrumentalmusik fra Tiden
før Bach. En uudtømmelig Mangfoldighed i Opfindelsen, mesterlig
Behandling af de kontrapunktiske Former, en dristig og original
Harmonik ere i Følge Spittas udførlige Analyse fremtrædende
Egenskaber ved B.s Stil, blandt hvis finere Ejendommeligheder man
overraskes ved at træffe paa en for den Tid sjælden, rørende
Inderlighed i Udtrykket og et vist sværmerisk, dybt vemodigt Træk,
der næppe uden Grund sættes i Forbindelse med hans danske Herkomst.

Moller, Cimbria lit. II, 132 f.
Ph. Spitta, Joh. Seb. Bach I, 252 f.

V. C. Ravn.


Byg, Bent, –1391, Rigsraad; hørte til Slægten Grubbe
og var en Søn af Jens Mogensen til Gunderslevholm (d. 1345); selv
nævnes han første Gang 1350. Tillige med sine 2 Brødre
arvede han sin Fædrenegaard, men den var nys afbrændt og Godset
pantsat. Til Trods for et rigt og anset Giftermaal med Elene
Nielsdatter (Saltensee) vedbleve derfor hans Kaar at være slette, og
navnlig kom han i sine senere Aar i et meget indviklet Gjældsforhold
til Dronning Margrethe, til hvem han kort før sin Død
maatte afstaa sin Frues Hovedgaard, Hørningsholm (Hørsholm).
For øvrigt synes han at have været en tro Tilhænger af
Dronningen og at have spillet en ikke ringe Rolle ved hendes Tronbestigelse.
Han er vel den Bent Bugge, Ridder og Høvedsmand
paa Holbæk, som 1370-71 deltog i Forhandlingerne i Stralsund
med Hansestæderne. B. B. døde barnløs 1391 mellem Marts og
Dec. og blev begraven i Sorø Klosterkirke. Hans Enke gav sig
ind i St. Clara Kloster i Roskilde, hvor hun endnu levede 1420.

Thiset.


Bügel, Caspar Peter, 1759-1817, Handelsmand.
Han fødtes 4. Marts 1759 og tog allerede 1783, altsaa i en forholdsvis ung
Alder, Borgerskab som Grosserer. Den store Krise, der havde
rystet Kjøbenhavns Handelsstand i dette Aar, var da lige forbi,
og i den glimrende Periode, der fulgte efter, og hvori Danmarks
Mellemhandel og Fragtfart under nevtralt Flag fik et hidtil ukjendt
Opsving, lykkedes det ogsaa B. at skabe sig en Formue og erobre
sig en betydningsfuld Plads blandt hin Tids rige Handelsfyrster. Han
kunde endog 27. Dec. 1814 oprette et Stamhus af det 1808 kjøbte
Ringstedkloster, hvis Indtægter skulde tilfalde ældste Barn af de
fra hans 6 Børn nedstammende Linjer. Et af disse Børn, Datteren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free