Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bügel, Caspar Peter, 1759-1817, Handelsmand - Bülche, Peter, 1605-71, Præsident i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederikke Margrethe, blev 1812 gift med C. F. B. Brun, en Søn
af den bekjendte Gehejmeraad Brun (se ovfr. S. 144), med hvem
B. naturlig stod i Forbindelse. – B. døde 1. Sept. 1817, hans
Hustru, Cathrine Marie f. Adzer (f. 29. Okt. 1769), overlevede ham
i over 27 Aar (d. 25. Jan. 1845).
Jul. Schovelin.
Bülche, Peter, 1605-71, Præsident i Kjøbenhavn,
født 29. Avg. ,1605 i Salzwedel i Mark Brandenborg, hvor Faderen, Harder
B., den Gang var Skolemester; Moderen hed Margrethe Degdous.
I hans Barndom flyttede Forældrene først til Itzeho og senere til
Lyneborg; begge Steder var Faderen Rektor. 1621 begyndte B.
sine medicinske og botaniske Studier i Heidelberg, fortsatte dem i
Groningen og Leiden og praktiserede derpaa nogen Tid som Læge
hos Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborg. Dog betragtede han ikke
derfor sine Studier som afsluttede, men gik paa ny til forskjellige
Universiteter og blev 1629 Dr. med. i Basel. Han nedsatte sig
derefter først i Hamborg og senere i Wilster, men 1638 blev han
udnævnt til Livlæge baade hos Christian IV og hos hans Søn Hertug
Frederik, dog med Ret til at bosætte sig, hvor han vilde. Han
valgte Flensborg til sit Opholdssted og lønnedes tillige som
Stadslæge af Magistraten i denne By. Under den paafølgende Krig
med Sverige maatte han en Tid lang flygte, men vendte efter
Fredens Slutning tilbage. Hans Forbindelse med Hertug Frederik
blev nøjere, da denne tog sin Residens i Flensborg, og da Frederik
1648 blev Konge, fulgte han med til Kongeriget. Det var imidlertid
ikke alene som Læge, at han nu vandt Indflydelse. Uden
at være Forfatter gav han sig dog af med politiske Spørgsmaal,
og trods hans besynderlige Manerer fandt Kongen Behag i ham;
Hannibal Sehested betegner ham ogsaa som en meget forstandig
Mand, og hans Sympathier gik vistnok i Retning af Enevælden.
Han skal have spillet en vis Rolle ved Statsforandringen 1660 og
fik ogsaa efter denne indflydelsesrige Stillinger, i det han i Nov.
s. A. beskikkedes til Kammerraad og Medlem af Statskollegiet.
Han fulgte 1661 Prins Christian til Norge, da han skulde hyldes
som Tronfølger; det følgende Aar var der Tale om, at han
skulde adles og paa ny gaa til Norge. Men efter Hans Nansens Død
(1667) blev han Præsident i Kjøbenhavn; dog vedblev han at have
sin Opmærksomhed vendt mod Norge; han var en Modstander af
den norske Generallieutenant Jørgen Bielke og fik sin Søn Ditlev
B. anbragt som Overberghauptmand, en Stilling, han kun slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
