- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
276

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Bernhard Ernst, 1815-79, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved denne Lejlighed lagde en overordentlig Dygtighed for Dagen.
1847 udnævntes B. til Chargé d’affaires ved Hansestæderne, men
traadte efter Udbruddet af det slesvig-holstenske Oprør ud af
Statstjenesten. B. ansattes i Nov. 1849 som Repræsentant for Holsten
og Lauenborg ved den af Østerrig og Preussen oprettede midlertidige
Forbundsmyndighed i Frankfurt, den saakaldte
Centralkommission, men han anerkjendtes ikke officielt af denne. B. var
dansk Gesandt yed den delvis gjenoprettede gamle Forbundsdag i
Sept. 1850 og deltog i Begyndelsen af det følgende Aar i de
saakaldte frie Ministerkonferencer i Dresden, hvor der uden positivt
Resultat forhandledes om en Reorganisation af det tyske Forbund.
Fra 1851-62 beklædte B. Stillingen som dansk Forbundsgesandt i
Frankfurt. I førstnævnte Aars Slutning anvendtes han i en
overordentlig Sendelse til Kabinetterne i Berlin og Wien. Han skulde
her i Forening med Gesandterne bevæge de to tyske Stormagter
til at gaa ind paa den af Ministeriet Bluhme foreslaaede Ordning,
i Følge hvilken Planen om et Danmark-Slesvig opgaves, hvorimod
det danske Monarkis forskjellige Landsdele paa ensartet Vis skulde
knyttes til Centralregeringen i Kjøbenhavn og derved samles til en
organisk Helstat. B. førte 1852 i Forening med den preussiske
Forbundsgesandt, Bismarck-Schönhausen, i Frankfurt de Underhandlinger,
der bevægede Hertugen af Augustenborg til at gaa ind
paa Afstaaelsesakten af 30. Dec. 1852. Ved det danske
Tronfølgespørgsmaals Afgjørelse i Juli 1853 havde B. været medvirkende
i det første forberedende Stadium, i det han i Marts 1850 var
bleven sendt til Hoffet i Oldenborg. Der var den Gang Tale om
at indsætte Arvestorhertugen af Oldenborg som præsumptiv dansk
Tronarving; men denne Plan strandede, eftersom Arvestorhertugen
viste udpræget slesvig-holstenske Sympathier.

Efter Indførelsen af den konstitutionelle Helstatsforfatning af
2. Okt. 1855 blussede den dansk-tyske Strid atter op. I Rigsraadets
første Samling stillede i Marts 1856 11 tyske Rigsraader
Forslag om, at den nye Fællesforfatning skulde forelægges Hertugdømmernes
Stænder til Betænkning, og da de to tyske Stormagter
senere i Depecher støttede dette Forlangende, var det danske
Forfatningsspørgsmaal atter gjort flydende. B. benyttedes igjen i
en overordentlig Sendelse, da ingen af de samtidige danske
Diplomater havde saa skarpt og klart et Blik for Kjærnepunktet i det
dansk-tyske Mellemværende som han. I Sept. 1856 overrakte han
i Berlin og Wien Skrivelser fra Frederik VII henholdsvis til Kong

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free