Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Bernhard Ernst, 1815-79, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederik Vilhelm IV og Kejser Frants Josef, hvori Kong Frederik
paakaldte de to Souveræners Medvirkning til Fællesforfatningens
Befæstelse; men denne Sendelse førte lige saa lidt som en
tilsvarende til de samme Kabinetter i Marts det følgende Aar til et
frugtbringende Udbytte. En vanskelig, opslidende Virksomhed
begyndte for B., efter at den tyske Forbundsdag i Efteraaret 1857
havde taget Forhandlingen med den danske Regering om
Ordningen af Monarkiets Forfatningsforhold i sine Hænder. Med stort
Talent støttede han Ministeriet Hall under dettes Forsøg paa at
rekonstruere Helstaten, efter at det i Nov. 1858 var bleven tvunget
til at ophæve Oktober-Fællesforfatningen for Hertugdømmerne Holstens
og Lauenborgs Vedkommende. Men hans og Regeringens
Bestræbelser vare og maatte forblive frugtesløse, da Hall kun
kunde indrømme Hertugdømmerne en med deres Befolkningstal proportional
Indflydelse paa Monarkiets Fællesanliggender, medens
de holstenske Stænder, med Tysklands Tilslutning, fordrede Monarkiet
omdannet til en Føderativstat, i hvilken 4 lovgivende
Forsamlinger skulde staa ligeberettigede ved Siden af hverandre.
Endelig gjorde de holstenske Stænder det afgjørende Skridt, i det
de forlangte Organisationen af et Slesvig-Holsten i Personalunion
med Kongeriget, og deres Optræden støttedes i Avg. 1862 af de
to tyske Stormagter. Den politiske Situation blev saa meget
alvorligere for Danmark, som den venskabeligsindede engelske
Udenrigsminister, Lord Russell, i en Depeche af 24. Sept. 1862 tog
Ordet for Oprettelsen af en dansk Føderativstat i Stil med den
ovenfor omtalte. Ministeriet Hall begyndte nu at forberede den
politiske Løsning af Striden, der fik sit Udslag i Kundgjøreisen af
30. Marts 1863. Men ved dette Vendepunkt i de trættende og
indviklede Forhandlinger tog B. 20. Okt. 1862 sin Afsked som
dansk Forbundsgesandt. Bevæggrunden til dette Skridt fra hans
Side var sikkert dyb Tvivl om, at han definitivt vilde kunne
udrette noget til Held for Danmark, hvortil kom, at han ikke fuldt
ud formaaede at slutte sig til den Hallske Politiks sidste Udviklingsfase.
B. erklærede, at han vilde forblive i den danske Stats
Tjeneste, hvis han kunde blive forflyttet til en anden diplomatisk
Post; men dette Ønske saa Regeringen sig paa det daværende
Tidspunkt ikke i Stand til at opfylde. B. blev derefter
Statsminister i Storhertugdømmet Meklenborg-Strelitz. Da Fyrst
Bismarck satte megen Pris paa hans diplomatiske Dygtighed,
udnævntes han 1873 til Statssekretær i det tyske Riges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
