- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
278

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Bernhard Ernst, 1815-79, Diplomat - Bülow, Carl Ernst Johan, f. 1814, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udenrigsdepartement. Han døde 20. Okt. 1879 i Frankfurt
a. M. – B. blev 1847 Kammerherre og dekoreredes 1852
med Danebrogsordenens Storkors. Han ægtede 1848 Louise
Victorine Bücker, ældste Datter af den tidligere
Konsul I. W. B.

P. v. Bülow, Familienbuch d. v. Bülow.

A. Thorsøe.


Bülow, Carl Ernst Johan, f. 1814-90, Diplomat.
Joh. B., der er Søn af ndfr. nævnte General F. C. B. (d. 1844),
er født i Kjøbenhavn 1. Jan. 1814. Han dimitteredes
1830 som Artillerilieutenant fra den militære
Højskole og traadte 1834 ind i Generalstaben. Han
ansattes 1838 som Adjudant hos Kjøbenhavns
Gouvernør, Landgrev Vilhelm af Hessen. 1842 blev
han Kapitajn, og 6 Aar efter, da han fungerede som
dansk Militærkommissær ved det svenske Hjælpekorps
under General Löwenhjelm paa Fyn, forfremmedes han
til Major. I Aarene 1849 og 1850 var han Stabschef
ved Divisionen paa Als og blev under sidstnævnte
Aars Felttog haardt saaret i Slaget ved Isted. Efter
Krigens Tilendebringelse virkede B. som Medlem af
Grænseregulerings-Kommissionen i Rensborg. Fra
1852-57, i hvilket Tidsrum han avancerede til
Oberst, var han Militærbefuldmægtiget ved den tyske
Forbundsdag i Frankfurt. B. udnævntes i Foraaret
1857 til Gesandt ved Hofferne i Hannover, Oldenborg,
Meklenborg-Schwerin og Meklenborg-Strelitz, ligesom
han ogsaa akkrediteredes som dansk Repræsentant ved
Hansestæderne: Hamborg, Lybek og Bremen. 1858 blev han
Generalmajor à la suite. B. overtog i Juli 1862 den
vanskelige Gesandtskabspost i Wien, fra hvilken han
tilbagekaldtes ved Udbruddet af Krigen mellem Tyskland
og Danmark i Begyndelsen af 1864. Paa et Tidspunkt, da
det østerrigske Kabinet i Forening med det preussiske
anbefalede Oprettelsen af et Slesvig-Holsten
som den bedste Løsning af den dansk-tyske Strid,
havde B. det besværlige Hverv at føre Forsvaret
for Kundgjørelsen af 30. Marts 1863 og den sig
dertil sluttende dansk-slesvigske Fællesforfatning
af 18. Nov. s. A. over for den østerrigske
Udenrigsminister, Grev Rechberg. B. støttede med Varme
sin Regerings Politik; thi hvor højt han end satte
Helstaten, foretrak han dog at give Slip paa de tyske
Hertugdømmer, hvis Slesvig derved kunde bevares for
Kongeriget. 1865 udnævntes B. til Gesandt ved det
engelske Hof, hvorpaa han traadte ud af Hæren som
Generallieutenant. Han beklædte denne diplomatiske
Stilling indtil Maj 1880, hvorefter han trak sig
tilbage til Privatlivet. B. udnævntes 1844 til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free