- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
286

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Frederik Rubeck Henrik, 1791-1858, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar det fra flere Sider under forskjellig Form er blevet
fremført, at B. stod daarlig anskrevet hos de styrende, og at det
saaledes i 1842 kun skyldtes Landgrev Vilhelms indstændige Forbøn
hos Christian VIII, at han ikke fik sin Afsked, da maa dette vist
bero paa en Misforstaaelse, i det tvært imod B. paa de Konduitelister,
der i 1841 forelagdes Kongen af de kommanderende Generaler,
og som bleve bestemmende for Ansættelserne ved den nye Hærplans
Ikrafttræden, findes betegnet som i alle Henseender selvskreven
til Forfremmelse. Mulig kan Misforstaaelsen være fremkommen
ved, at B., hvis Formuesomstændigheder vare maadelige, og som
allerede da af og til var plaget af Gigt, selv et Øjeblik tænkte
paa at benytte de ret gunstige Vilkaar, som tilbødes de ved
Reduktionen afgaaende Officerer, og trække sig tilbage fra Tjenesten
for at tage Bolig paa Landet, som han fra Ungdommen af elskede.
Hvad der kan have været udtalt om ham ved Mobiliseringen i
1848, vides ikke, men Overvejelserne, hvis saadanne have fundet
Sted, førte i hvert Fald til det Resultat, at han avancerede
til Brigadechef, og Tscherning skal have følt sig saa tiltalt af
B.s paa én Gang beskedne og djærve Personlighed, at han
udpegede ham som en vordende Overgeneral. Profetien skulde gaa
i Opfyldelse Aaret efter og det paa den smukkest mulige Maade,
i det Udnævnelsen i Virkeligheden var et Udtryk for den levende
Beundring, man i Hæren fra den menige Soldat og opad følte for
hans Krigerdyd og Krigerdaad i 1848. At ville skildre disse vilde
næsten være ensbetydende med at skrive Felttogets Historie, «thi»,
som det træffende er blevet sagt, «var Læssøe i 1848 Armeens
Sjæl, var B. i ikke mindre Grad dens Sværd», og næppe fandt
nogen Begivenhed af Betydning Sted, uden at jo B. og hans
Brigade spillede en Hovedrolle deri. Ved Bov 9. April sprængte
han Insurgenthæren ved et omfattende Angreb i dens Flanke og
Ryg; ved Slesvig 23. April opfattede han med hurtigt Blik de
ejendommelige Terrænforhold og bragte ved et uformodet Anfald
paa den preussiske Garde den fjendtlige Hærfører, som denne
udtrykker sig, «i en kritisk Stilling»; under Kampen ved Nybøl
28. Maj, som han indledede med et glimrende Angreb, og Dybbøl
5. Juni, som han afsluttede med en kraftig Forfølgning, kæmpede
hans Brigade, da Striden stod haardest, med uforlignelig Fasthed
i Slaglinjen – «den første Brigade anførtes af Generalmajor
Bülow med hans sædvanlige Duelighed og Uforfærdethed»,
beretter General Hansen bl. a. Krigsministeren –; under Panikken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free