- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
292

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Johan, 1751-1828, Hofmand og Beskytter af Videnskaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for videnskabelige Arbejder, han vandt i disse Aar, bestemmende
for en Hovedside af hans følgende Liv. Den Kjendsgjerning, at
han vidste adskillig mere end en almindelig Gardeofficer, har
sandsynlig virket meget til, at han (Okt. 1773) blev udnævnt til
anden Kammerjunker hos den 5aarige Kronprins Frederik og 2 Aar
senere blev første Kammerjunker hos den samme. Ved sit nøje
Samliv i en Række Aar med den opvoxende Prins vandt han
dennes levende Yndest, og da han 4. April 1784 blev udnævnt til
Marskal hos ham, kom han derved i Spidsen for hans Hofstat.
Samme Dag fik han Ret til at bære Kammerherrenøglen, der
allerede 1779 var bleven givet ham «i Lommen», og 9. Maj 1784
blev han benaadet med Danebrogsordenen.

B. var i disse Aar bleven en Modstander af den Guldbergske
Styrelse, og han var en af dem, der virkede ivrigst med til
Regeringsforandringen 14. April 1784, hvorved nye Mænd og nye
Grundsætninger kom til Magten samtidig med Kronprinsens
Indtrædelse i Statsraadet. Han har senere ladet sin litterære
Veninde Dorothea Biehl efter det Materiale, han stillede til hendes
Raadighed, udarbejde en Fremstilling af Forberedelserne til denne
Begivenhed og selve dens Forløb. Dagen derefter overgav han
den 16aarige Kronprins en Slags Memoire med alskens Raad for
Regeringens Førelse, betitlet «En tro Tjeners Tanker for hans
Herre». Ved Siden af adskilligt, der var affattet i almindelig
Frasestil og uden særlig Interesse, indeholdt dette Skrift en tydelig
Opfordring til at undgaa at lade nogen enkelt Personlighed faa
en saadan Magt som den, Struensee og bag efter Guldberg havde
haft, og han tilraadede som et Hovedpunkt Reformer i Bøndernes
Stilling.

Den høje Hofcharge, B. indtog, gav ham i de følgende Aar
i en Del enkelte Tilfælde Lejlighed til at udøve Indflydelse
og bragte ham i Forbindelse med adskillige Mænd. Da han havde
stor Samlelyst og betydelig historisk Interesse, søgte han fra
forskjellige Sider at skaffe sig Aktstykker til Oplysning om Statens
Historie, og han traadte samtidig i Brevvexling med Personligheder
i meget uensartede Livsstillinger for ad den Vej at vinde baade
Belærelse om mange Forhold og Kjendskab til vort Fædrelands
Udvikling. Iblandt de betydeligere Mænd, han ved sin Stilling
hos Kronprinsen kom i Berøring med, var han nærmest knyttet
til Schack-Rathlou og Henrik Stampe, medens han stod i et
køligere Forhold til A. P. Bernstorff og havde en udpræget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free