Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Johan, 1751-1828, Hofmand og Beskytter af Videnskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de varmeste Venskabsforsikringer til B., har man Grund til at
tvivle om Oprigtigheden af dem.
Vistnok opnaaede B. i disse Aar forskjellige Udmærkelser.
Foruden at det Ord, han havde for at have Indflydelse hos
Kronprinsen, bragte Gustav III af Sverige til (1787) at gjøre ham til
Kommandør af Nordstjærneordenen, blev han (31. Juli 1790) i
Anledning af Kronprinsens Formæling udnævnt til Gehejmeraad og
fik rige Presenter, der blev overdraget ham Tilsyn med
Kunstkammeret, og han blev (30. Nov. 1792) «virkelig Ordenssekretær».
Men han havde dog i flere Aar en stærk Følelse af, at
Kronprinsens Tillid til ham var i Aftagende, og Livet ved Hoffet blev
ham stedse mere trykkende. Endelig kom Slaget. Et halvt Aar
efter sin sidste Udnævnelse faldt han i komplet Unaade. Efter at
Kronprinsen først lejlighedsvis havde stiklet til hans Brevvexling
med Guldberg, hvem han selv paa denne Tid næsten havde Afsky
for, greb han med en paafaldende Iver nogle urimelige Sigtelser,
der vare fremsatte imod B. for at være i Ledtog med en Slags
Skandskriftforfatter, Kancelliraad Hans Holm, og en taabelig,
halvlitterær Æventyrer, Porcellænshandler M. Brabrand (s. II, 580).
Det var forgjæves, at B. søgte personlig at retfærdiggjøre sig over
for Kronprinsen; denne svarede med isnende Kulde og afskedigede
ham fra hans Stillinger 4. Juni 1793, utvivlsomt baade et vilkaarligt
og højst uforstandigt Skridt. B. var en Mand med baade større
Dygtighed og langt alvorligere aandelige Interesser end de, der
senere dannede Frederik VI’s personlige Omgivelser. Om end
hans Oppositionsaand imod den daværende Styrelse var ensidig og
for det meste uberettiget, var den paa ingen Maade traadt
saaledes frem, at den gjorde hans Fald forsvarligt.
Efter at være faldet i Unaade flyttede B. til Herregaarden
Sanderumgaard i Fyn. Da han 21. Maj 1785 havde ægtet Else Marie
Hoppe, en Datter af Konferensraad H., en hæslig og saare lidet
begavet, men rig Dame, satte den Formue, han derved vandt, ham i
Stand til at leve som en meget velstaaende Godsejer. Han kom aldrig
mere i nogen Statsstilling eller Hofcharge, og der gik en Række
Aar hen, inden Frederik VI’s Unaade tabte sig. Imidlertid gjorde
han dog B. (1808) til Gehejmekonferensraad med Rang i 1. Klasse
Nr. 10 (3 Aar senere med Rang i Nr. 8), 1817 fik B. Elefantordenen
og 1824 Rang med Gehejmestatsministre. Ogsaa havde
Kongen 1822 bevilget ham en aarlig Pension paa 2000 Rdl., da
han, som ikke tidligere havde haft Pension, i de nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
