Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgh, Carl Henrik, f. 1827, Maler - Bøgh, Erik Nicolai f. 1822, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrmaleriet. Han udstillede første Gang 1854 og fik
1857 den Neuhausenske Præmie for «En Pranger med
Heste». I 1860-61 var han udenlands med Akademiets
Rejseunderstøttelse og opholdt sig mest i Paris, i
det han var den første danske Maler, som fulgte det af
Svenskerne anviste Spor, at søge sin Uddannelse der. I
1863 ægtede han Anne Cathrine Sophie Henriette Møller,
Datter af Herredsfoged Niels M. og Elisa f. Gertner. I
1870 kjøbte den kgl. Malerisamling «En Malkeplads» og
i 1875 «En Rensdyrhjord drives til Malkepladsen». I
1873 fik han Titel af Professor. Han har gjort ikke
faa Rejser i Norge og Sverige, og foruden det nævnte
større Billede vidne en Mængde andre om hans Studier
derfra. – d. 19. Okt. 1893.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst S. 55 f.
Ph. Weilbach.
Bøgh, Erik Nicolai, 1822-99, Forfatter.
Denne navnlig som Visedigter,
dramatisk Forfatter og Feuilletonist bekjendte
Skribent, Broder til ovenomtalte Dyrmaler, Professor
Carl B., blev født i Kjøbenhavn 17. Jan. 1822; hans
Forældre vare Skolelærer Hans Henrik B. og Marie
Dorothea f. Møller. Som Barn tilbragte han det meste
af sin Tid hos sin Morfader, Havnefoged Erik Møller,
efter hvem han var opkaldt, og blev paa Grund af
sin usædvanlig tidlige Udvikling, sit hurtige Nemme
og sin sikre Hukommelse Kjælebarn i det velhavende
Hus. Bedsteforældrenes Død gjorde imidlertid en brat
Ende paa denne Herlighed, og i en Alder af 7 Aar kom
B. tilbage til sine Forældre, der sade i smaa Kaar
med en stadig voxende Børneflok. Overanstrængelse og
sangvinske Forhaabninger om et lettere og rigeligere
Udkomme bevægede Faderen til at tage Afsked fra
Skolen og prøve sin Lykke i andre Livsstillinger, men
upraktisk til det yderste og uden Energi opnaaede han
trods sine udmærkede Anbefalinger, gode Kundskaber
og mangesidige Talenter kun at arbejde sig dybere
og dybere ind i Fattigdom og Selvopgivelse, saa at
Sønnen alt i den tidlige Barnealder kom til at gjøre
Bekjendtskab med Livets mørke Sider. Faderen nødtes
til at vende tilbage til Lærergjerningen og fik et
ganske lille Kald i Karrebækstorp, senere et noget
større i Sneslev ved Fuglebjærg. Her ude paa Landet
voxede B. nu op uden al planmæssig Undervisning;
Faderen gav ham den Vejledning, han ønskede, men
paatvang ham aldrig nogen Belæring, og Skolegang
kjendte han kun for saa vidt, som han maatte gaa sin
Fader til Haande ved den daglige Undervisning. Sin
Fritid tilbragte B. næsten uafbrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
