Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgh, Erik Nicolai f. 1822, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter 7 Fjerdingaars Forløb omsider førte til
Beslutningen om at opgive Kald og Skolegjerning og
søge ind paa helt andre Baner.
Allerede i sin Huslærertid havde B. begyndt at
skrive Vers (Fortællingen «Kongen og Narren» er fra
de Dage), og under Opholdet i Fuglebjærg kastede han
sig med fortvivlet Iver over digterisk Produktion
og fik den fra Haanden med forbavsende Lethed. En
næsten utrolig Mængde Poesier af forskjellig Art var
Frugten af dette Fritidsarbejde. Et romantisk Epos med
«Frithiofs Saga» som Forbillede, bygget over et Sagn
fra Krain, en Novelle, hvis Hovedmotiv gjenfindes i
Morten Strøms Historie i «Jonas Tværmoses Ærgrelser»,
og af hvis mange indstrøede Smaadigte 5 ere optrykte
i B.s samlede Digte, udgjorde i Forbindelse med en
Legion af andre lyriske Poesier en Manuskriptbunke
saa stor, som han aldrig senere med hele sin Tid
til Raadighed har kunnet frembringe i saa kort en
Frist. Tungsind og sønderreven Stemning prægede
alle disse tidlige Ungdomsarbejder, hvis Grundtone
er anslaaet i Chr. Winthers samtidige «Digtninger»
(1843). En Gang vovede B. sig til at læse Novellen op
for en ældre Dame, til hvis Smag og Oprigtighed han
havde en fuldt berettiget og ubegrænset Tillid, og
han fik af hende Bekræftelse paa den Dom, som Ingemann
en Gang tidligere, uden at kjende Forfatteren, havde
udtalt om nogle af hans Smaadigte: at Versene syntes
at røbe en afgjort Digterbegavelse – men, tilføjede
hun: «Indholdet af det hele viser, at De har set og
oplevet for lidt til at have tilstrækkeligt Stof, og,
hvad der er det værste, De har ikke endnu fundet Dem
selv. Digtene ere kun en smuk Efterklang af, hvad De
har læst.» Han gik hjem, gjennemlæste Bunken, fandt,
at det hele var Digtning paa anden Haand, forloren
«Liebesnoth und Weltschmerz», og da han kort efter
rejste ud i Verden for at opsøge og samle sig selv,
brændte han først hele Stadsen.
Tidlig havde Theatret udøvet den samme
Tiltrækningskraft paa B., som saa mange unge Mennesker
bukke under for. Endnu var han kun lige i Begyndelsen
af Tyverne, og efter at han fuldstændig havde opgivet
Haabet om at blive Digter, gav han sig nu til at
drømme om at blive Skuespiller, naturligvis ved det
kgl. Theater. Han havde adskillige Betingelser for, at
det kunde lykkes, men indsaa tillige, at han manglede
den frie og ugenerte Optræden, som Scenen fordrer,
og for efterhaanden og i al Stilhed at erhverve sig
den tog han Engagement ved et dansk Selskab, der i
Sept. 1844 rejste til Sverige, hvor det skulde give
Forestillinger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
