Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børup, Morten, -1526, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi, at det navnlig var Theologen Petrus de Scotia, hvis fortrinlige
Forelæsninger fængslede hans Opmærksomhed. Efter at have
erhvervet Magistergraden drog han til Køln, hvor han rimeligvis
har studeret i flere Aar. Her tog han den juridiske (efter andre:
den theologiske) Doktorgrad og vendte saa endelig, 45 Aar gammel,
tilbage til Aarhus, hvor Kapitlet kaldte ham til «Scholasticus» og
overdrog ham Styrelsen af den Skole, som han selv skyldte saa
meget. Til Lærergjerningen viede han nu alle sine Kræfter med
dette ejendommelige Talent, der gjorde ham til sin Tids mest
navnkundige Skolemand. Enkelte os opbevarede Træk vise, at
det laa ham paa Hjærte at gjøre den ellers saa tunge Skolegang
lys og kjær for Disciplene. Særlig kan mindes hans skjønne og
stemningsfulde Sang: «In vernalis temporis ortu lætabundo», som
Disciplene sang, naar de holdt deres Majfest og med Jubel bragte
Aarets første grønne Løv og Vaarblomster til Bys – en Sang, der
synes at have faaet en vid Udbredelse, da den ogsaa er funden i
Sverige. Ligeledes lagde M. B. megen Vægt paa dramatiske
Øvelser og Forlystelser. Naar aarlig «vor store Frues Gilde» holdt
Fest, opførte Skoledisciplene under hans Ledelse alle Haande
Skuespil, ofte for Tilskuere af de højeste Stænder.
I henved 30 Aar forestod M. B. Aarhus Skole. Han fik
imidlertid Plads i Kapitlet, ja blev en af dettes Prælater, i det
Kantordømmet, hvortil den øverste Ledelse af alt, hvad der vedkom
Kirkesangen, var knyttet, blev ham overdraget; men Skolegjerningen
synes han dog ikke at have sluppet, saa længe Kræfterne nogenlunde
stode ham bi, skjønt denne trættende Gjerning ellers efter
nogle Aars Forløb plejede at overgives i yngre Hænder. Mange
fortjente Mænd mindedes siden med Glæde, hvor meget de skyldte
hans faderlige Vejledning, ligesom hans Godgjørenhed mod fattige
Disciple ogsaa har efterladt sig Spor. Den siden navnkundige
Kansler Johan Friis blev i sine unge Aar af Forældrene sendt fra
Fyn til Aarhus til Dr. M. B., «som i de Dage var berømt over
alt Riget for sin Lærdom og Flittighed». – I en Alder af o. 80
Aar døde denne, 30. Maj 1526, og jordedes efter eget Ønske
mellem Skolen og Kirken, hvor et Mindesmærke – i vor Tid
fornyet paa en smuk Maade – ved sine Emblemer, Greb, Ferle og
Ris, mindede om den gamle Lærer, som fra Bondearbejdet var
bleven kaldet til Skolens Gjerning og med saa stor Troskab
færdedes heri, at han derved har indskrevet sit Navn i Historien.
Foruden den ovennævnte latinske Sang er der opbevaret en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
