Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callisen, Adolph Carl Peter, 1786-1866, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end videre s. A. tog Doktorgraden. Efter en fleraarig Udenlandsrejse
blev han 1812 Reservekirurg ved Frederiks Hospital samt
Adjunkt ved Kirurgisk Akademi. 1813 blev han udnævnt til
Regimentskirurg. 1816 immatrikuleredes han ved Kjøbenhavns
Universitet og blev derefter udnævnt til extraordinær Professor ved
Akademiet, af hvis Direktion han end videre 1821 blev Medlem;
ordentlig Professor blev han 1830. I en lang Aarrække (fra 1824)
var han Medlem af Sundhedskollegiet, 1839 blev han Etatsraad, og
ved Akademiets Forening med Universitetet blev han 1842 udnævnt
til Professor i Kirurgi ved det medicinske Fakultet, men tog
allerede 1843 sin Afsked og vendte tilbage til Holsten, hvor han
opslog sin Bolig i Altona og 7. Marts 1866 døde i Wandsbeck.
Han var gift (siden 1815) med Engelke Juliane Christine f. From,
Datter af Konsumtionsskriver A. F.
Grunden til, at han saa tidlig og pludselig trak sig tilbage
fra Universitetet, var utvivlsomt den, at han var og blev tysk i
hele sin Aandsretning og derfor lige over for den voxende nationale
danske Bevægelse maatte føle sig bestandig mindre hjemme i
Kjøbenhavn, ligesom ogsaa særlig Stillingen ved det danske
Universitet maatte blive temmelig uholdbar for en Mand som han,
der aldrig lærte at skrive eller tale flydende Dansk. Men i øvrigt
hørte han paa ingen Maade til de inkarnerede og agitatoriske
Slesvig-Holstenere. Tvært imod viste han sig hele sit Liv igjennem
kun som en stille Videnskabsmand, hvis Interesse udelukkende
optoges af theoretisk boglig Syslen. Lægens praktiske Virksomhed
yndede han ikke, og som Regimentskirurg, hvor han var nødt til
at forestaa en Afdeling paa Garnisonshospitalet, indskrænkede han
sig til ved smaa Hastværksbesøg med Handsken paa at føle Pulsen
paa enkelte Patienter, medens han overlod alt det øvrige til sine
Underlæger. Og da det 1830 efter Withusens Fratrædelse fra
Overkirurgikatet paa Frederiks Hospital var hans Tur at overtage
dette, undslog han sig derfor, eller rettere sagt: der kunde slet
ikke være Tale om ham. Derimod var han en meget brugbar
theoretisk Docent, der roses for sit klare og koncise Foredrag, og
ved sit Skrivebord var han overordentlig flittig. Af hans litterære
Efterladenskaber maa særlig nævnes hans meget bredt anlagte,
kommenterede tyske Udgave af Farbroderens berømte «Systema
chirurgiæ hodiernæ», hvoraf der imidlertid ikke udkom mere end
2 Bind (1822-24), omfattende en forholdsvis kun ringe Del af
Værket, og end mere bekjendt er hans «Medicinisches
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
