- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
345

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callisen, Henrich, 1740-1824, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indførelse nedsattes da efter kgl. Resolution af 13. Nov. 1776 en
Kommission, hvori Professorerne Saxtorph og C., Livmedikus
Aaskow o. a. befaledes at tage Sæde «for at udfinde de
kraftigste og bedste Midler til at ophjælpe Kirurgien og bringe denne
til at blomstre». – Denne Kommissionens Sammensætning gav
Stødet til en systematisk Forfølgelse og til forbitrede og meget
saarende Angreb paa C.; de kom ganske vist fra saa underordnede
Personer som Regimentskirurg Martini (Fortalen i
«Betrachtungen in der Lehre von der Kopfwunden», Hamb. 1784),
der insinuerede, at C. vilde forraade og undertrykke Kirurgien,
fordi han var bleven Dr. med., – og som Pagehovmesteren
Riegels, der paa den mest ærerørige og smaalige Maade angreb
C. i forskjellige Artikler («Berlingske lærde Efterretninger» 1785,
Nr. 12-13, «Forsøg til Kirurgiens Historie», 1785, og «De fatis
faustis et infaustis chirurgiæ», 1787). C. forsvarede sig med stor
Værdighed i to Smaaskrifter: «Til mine Medborgere» og «Svar
efter Løfte» (1785), ligesom han støttedes af Abildgaard, Rahbek og
Tode. Sikkert stod der dog bag de nævnte Straamænd betydeligere
Personligheder og da navnlig Kølpin og Winsløw, der som
C.s Medbejlere begge attraaede at blive Generaldirektør for Kirurgien;
det gjaldt dem derfor om at forhindre, at den Institution, der
skulde følge det dødsdømte Theatrum anat., tilfaldt Universitetet,
i hvilken Retning allerede den kgl. Resolution af 1773 havde
udtalt sig, og henimod hvilket Universitetspatron Grev Thott ogsaa
arbejdede, dels fordi C. var den langt overlegne Dygtighed, dels
af økonomiske Grunde, idet C. da kunde blive betalt med
Generaldirektørens Gage. Imidlertid antoges dog et Forslag om
Oprettelse af et kirurgisk Akademi uafhængigt af Universitetet ved
kgl. Resolution af 22. Juni 1785 med Hennings, Kølpin og Winsløw
som Lærere, med Forbigaaelse af den eneste virkelig videnskabelig
uddannede og allerede højt ansete Kirurg, C. Dybt krænket over
denne Tilsidesættelse miskjendte han dog ingenlunde Akademiets
Værd og beklagede kun, at Partiaand, personligt Had og private
Hensigter havde skudt ham til Side («Til mine Medborgere»). Han
var tillige uvis om, hvorvidt Løftet om hans Succession efter Hennings
vilde blive holdt, og maatte vedblive at fungere som Divisionskirurg
i Flaaden, da han endnu ingen Gage havde faaet, skjønt han i 12
Aar havde doceret som Professor ved Universitetet.

Medens man her hjemme foragtede C.s udmærkede Evner, søgte
man i Udlandet at vinde ham; fra Berlin fik han 1787 et ærefuldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free