- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
347

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callisen, Henrich, 1740-1824, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over hans Forgængere her hjemme, men endog stillet ham i Rang
med Datidens berømteste Kirurger i Udlandet.

Oplyst og virkelig videnskabelig indsaa C. længe før sine
samtidige det sørgelige og ødelæggende for Kirurgien, naar den
holdt sig fjærnet fra Medicinen; gjennem hele sit Liv har han da
ogsaa arbejdet paa at uddanne Kirurgerne ved samtidig at gjøre
dem til Medicinere; fra hans tidligste Afhandlinger til hans sidste
store Værk er denne Tanke og Aand den ledende. Dette sidste
Arbejde fra C.s Haand var «Fysisk-medicinske Betragtninger over
Kjøbenhavn» (1807-9, 2 Dele); først dette Værk sammenholdt med
de tidligere viser til fulde, hvor stor og mangesidig C.s Begavelse
har været, og hvor klart han allerede den Gang har set paa det
endog først i den nyeste Tid ret dyrkede Felt, Hygiejnen. Dette
Værk er ved sine utallige Oplysninger om Byens Geografi, Naturforhold,
Indbyggernes Samfundsforhold og Levevis o. m. a. et
Kildeskrift for alt Studium og Undersøgelser af Byens tidligere
Perioder; det er skrevet i et ejendommeligt simpelt, men dog
storslaaet Sprog, hvorigjennem overalt lyser Tanken, som han udtalte i
Mottoet paa sit første Ungdomsskrift: «Nisi utile est, qvod facimus,
stulta est gloria».

Ligeledes har han i de talrige Kommissioner og Selskaber,
af hvilke han var Medlem, ved sin store Arbejdsdygtighed,
fremragende Intelligens, praktiske Sans og uplettede Hæderlighed
udrettet meget for sine Medborgeres og sin Samtids Vel. Han har
været den danske Kirurgis Fader, en af den danske Lægekunsts
ypperste Mænd og en i Sandhed nyttig Borger.

Han ægtede 1. 24. Marts 1773 Cathrine Birgitte Braun, f. 13.
Jan. 1752 d. 11 Avg. 1777, Datter af Justitsraad Simon Gottfried
B. (d. 1772), Livkirurg og Kammertjener hos Frederik V; 2. 20. Marts
1778 Marie Amalie Walker, f. 29. April 1756 d. 24. Juli 1837, Datter
af Vinhandler Daniel W. C. havde i dette Ægteskab 5 Døtre og
en Søn, Heinrich. Hans Portræt er stukket i Kobber af Lahde
(findes i dennes «Portrætter»), og af Lips efter Hornemanns Tegning
(findes i C.s « Fysisk-medicinske Betragtninger»). C.s Buste i Gibs
og hans Portræt i Olje haves paa Kirurgisk Akademi.

Program til hans Doktorpromotion S. 16 ff.
Lahdes Portraiter 2. H., 1805.
H. Callisen, System der neuern Chirurgie, Fortale til 2. Bind.
Litt. Tid. 1824, Nr. 16.
Bibl. f. Læger 1824, S. 119 ff.
Erslew, Forf. Lex.

Sylv. Saxtorph.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free